Nye features i Sejladsudsigten
Farvandsvæsenet udvider hele tiden funktionerne på Sejladsudsigten. Seneste tilføjelse er nye embed-funktioner, så du kan linke direkte til forud definerede data, uden at taste dem hver gang.
Farvandsvæsenet tilbyder to nye embed-services til brugerne, dels et link med en reklame for sejladsudsigten, dels et udskriftslink.
Samtidig lancerer de et par ændringer af Sejladsudsigten: en udskriftsfunktion for prognoser og en række nyttige links til vejrudsigter m.m.
Embed-services
De to nye embed-services fra Farvandsvæsenet er udviklet til de brugere, der ikke ønsker data vist direkte på deres egen hjemmesides forside men hellere vil have links til sider med data.
Den ene nye embed-service giver dig et link, der præsenterer en reklame for Sejladsudsigten, hvor du med et enkelt klik kommer videre til standardudgaven af Sejladsudsigten.
Den anden nye embed-service er et udskriftsbanner, hvor du kan klikke dig videre til en udskrift af det område med de parametre, du har valgt.
Nye funktioner i Sejladsudsigten
Farvandsvæsenet har også foretaget et par tilføjelser til selve Sejladsudsigten. Det drejer sig om en udskriftsfunktion, hvor du kan udskrive de prognoser, du har valgt for et givent område. Denne funktion har været efterspurgt af mange af sitets brugere.
Desuden har Farvandsvæsenet som en ekstra service valgt at lægge nogle links ind til vejrudsigter og vejrobservationer fra DMI, som kan supplere Sejladsudsigten.
Links:
Embed-service : frv.dk/Sejladsinformation/Sejladsudsigt
Sejladsudsigten: ifm.frv.dk
Kilde: Farvandsvæsenet, www.frv.dk