Gå til hoved-indhold
Bådkommissæren kommer fremover til at hedde Havnens Marine Center. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Bådkommissæren kommer fremover til at hedde Havnens Marine Center. Foto: Troels Lykke

Odense-firma åbner Bådkommissæren

43-årige Søren Nielsen fra Odense Marine Center har overtaget det tidligere konkursramte Bådkommissæren, der nu omdøbes til Havnens Marine Center, fortæller den nye ejer til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

Den kendte, konkursramte forretning på marinaen i Kerteminde er overtaget af Søren Nielsen fra Odense Marine Center ApS i Næsby, nord for Odense.

Odense Marine Center er bl.a. forhandler af Viksund og Atlantic motorbåde. Samtidig har Søren Nielsen, der i alt har seks ansatte, også firmaet Cabintec, der laver interiør og teakarbejde bl.a. til lystbåde.

Inden for et halvt år forventer Odense Marine Center ApS, at flytte ned på havnen i Kerteminde.

- Vi samler det hele i Kerteminde og forrretningen, hvor der også er værksted, kommer til at hedde Havnens Marine Center, da Bådkommissærens navn efterhånden har fået et dårligt ry efter det er gået konkurs før, forklarer Søren Nielsen til minbaad.dk på syngende fynsk.

Stort varelager med

Om købsprisen for Bådkommissæren, siger han:

- Jo, jeg syntes da jeg har fået Bådkommissæren til en god pris, vi har jo fået et stort varelager med, siger Søren Nielsen, der er uddannet smed og skibsreparatør. Han har været selvstændig i tolv år.

De første kunder var i dag i butikken på havnen i Kerteminde:

- Vi har fået mange positive tilkendegivelser i dag fra kunderne, siger Søren Nielsen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader