42 fods luksus fra Faurby
Faurby giver den gas i den nye E-serie, med Arne Jakobsen armaturer og tekstiler designet af bl.a. Paul Smith.
Med lanceringen af nye Faurby 424E er "E" modelprogrammet fra Faurby Yacht komplet.
- Vores nye E-modelrække, årgang 2012, er nu komplet med et nyt enkelt og rent skandinavisk design, optimerede laminater, moderne rig-variationer, individuelt udviklede køl- og rordesign, samt alle modeller er vægtoptimerede for optimale sejlegenskaber. Det gør os i stand til at levere en hurtig langtursyacht, den optimale cruisingyacht og/eller en potent, siger administrerende direktør Thomas Hougaard fra Faurby.
Opbygningen/designet af enhver Faurby-yacht tager udgangspunkt i en forståelse af den kommende ejers ønsker, behov og drømme, og bådenes individuelle opbygning gør at bådene enkelt kan fokuseres mere eller mindre mod cruising, langtur eller sportslig sejlads.
Dansk design
En Faurby-yacht er et dansk designmøbel i form af en båd, og for at understøtte dette leveres bådene nu, blandt andet, med stoffer i bedste kvalitet fra danske Kvadrat A/S i Ebeltoft og Vola armaturer fra Vola A/S i Horsens, som er designet af det danske design-ikon Arne Jacobsen.
Alle bådene er håndbyggede i Danmark. Skrogene støbes i Danmark, og alle skotter, døre og andre trædele fremstilles på eget snedkeri i Skærbæk ved Fredericia.
Den nye Faurby 424E
Sammenlignet med den tidligere Faurby 424, er den nye Faurby 424E udstyret med følgende:
- Afrundet dæksovergang med fenderliste og lønningsliste i teak
- Stort rum til sejl og eventuelt gummibåd med adgang fra fordækket
- Faldliner fra mast ført under dæk til cockpit
- EPEX laminat sejl fra Elvström
- Køl med stor blyvægt leveres i L-eller T-form
- Alle søventiler under vandlinjen er flush-monterede
- Harken dæksudstyr (alle med kuglelejer) og Andersen spil
- Større toilet med separat bruseplads og med plads til vådt sejlertøj
- Vola armaturer
- Stoffer i bedste uld-kvalitet fra den danske producent Kvadrat A/S. Blandt andet med designs af Paul Smith
Om Faurby 424E – Tekniske specifikationer:
- Længde: 12,80 m
- Længde vandlinje: (LWL) 11,20 m
- Bredde: 3,40 m
- Dybgang: 2,00 m
- Ståhøjde i salon: 1,92 m
- Nettovægt: 6.800 kg
- Køl ballast: 2.550 kg
- Motor: 38,0 hk (27,9 kW)
- Storsejl: 42,0 m2
- Rullefok: 34,2 m2
- Symmetrisk spiler: 136,0 m2
- Code Zero: 87,0 m2
Pris i Danmark inkl. moms (leveret sejlklar ab værft) 3.395.000 DKK
Ovennævnte specifikationer er udgangspunktet, men enhver Faurby bygges individuelt tilpasset kundens ønsker og behov.
Læs mere på www.faurby.dk
Kilde: pressemeddelelse Faurby Yachts
Bemærk Paul Smith betrækket på hynden forskibs.
Arne Jacobsens Vola-armaturer.