Gå til hoved-indhold
Populær sejlads i Ho Bugt.Kapsejlads
Populær sejlads i Ho Bugt.

Lottes æblekage mens tidevandet stiger i Jysk Wayfarer mesterskab

Kapsejladsen i Ho Bugt tiltrækker igen mange sejlere på Vestkysten og Vadehavet, hvor der er meget tidevand. Der sejles 15. og 16. september.

Af Troels Lykke |

Ho Bugt Sejlklub holder Jysk Mesterskab i Wayfarer jollen i Hjerting i kommende weekend.

- Dermed gentager klubben den store succes for andet år i træk. Allerede nu er der mange tilmeldte fra hele Danmark til kapsejladsstævnet. Kapsejladsen tiltrækker mange sejlere pga. de meget særlige sejlerfohold der er på Vestkysten og specielt Vadehavet, siger Lene Hemmsen fra Ho Bugt Sejlklub

Tidevandet, som skaber kraftige strømme, og den ofte hårde og konstante vind, gør sejlerforholdene til noget særligt, hvor det er nødvendigt og altafgørende at der tages højde for disse vejrforhold under kapsejladsen, forklarer hun.

Efter en hel lørdag på vandet, afsluttes dagen med fællesspisning og gode historier fra dagens kapsejladser.

Lottes æblekage mens tidevandet stiger

Søndag, imens der ventes på at tidevandet stiger, arrangeres der spændende ativiteter, såsom sæl safari i Ho Bugt samt der serveres, tradition tro, Lottes æblekage. JM lægger op til en weekend med sportslige udfordringer, sammenhold og samvær.

Kapsejladserne sejles på Ho Bugt, mellem Langli og Hjerting, hvor der vil, for de sejlintereserede, være mulighed for at overvære sejladserne fra strandpromenaden.

I nyt klubhus

- Stævnet afholdes I Ho Bugt sejlklub, som med de nye klubhus nu har fået mulighed for at afvikle markant fremgang i både aktiviteter og medlemmer. Blandt klubbens aktiviteter er sejlerskolen for børn og voksne, hvor man lærer at sejle eller vindsurfe, siger Lene Hemmsen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader