Charlotte er næsten over Atlanten i ARC - ny blog

Atlanten: Klokken er 7:15 og vi er nu så småt ved at være virkelig tæt på mål jeg har lige siddet og nydt solen stå op.

Der er cirka 220 sømil til vi rammer SaintLucia. En nat mere og så skulle vi gerne være fremme.

Det har indtil videre været en god og blandet fornøjelse. Nætterne har klart været de hårdeste men også meget spektakulære. Alt bliver bare anderledes når mørket falder på.
 
Indtil igår har vi været meget heldige med ikke at løbe ind i squalls, mens både i alle andre retninger har været virkelig ramt af disse, jo både heldigt men også lidt ærgerligt, for et lille blæsevejr ville da ikke være så dårligt (altså hvis man tager ud af ligningen at vi vist nok har haft et lille blæsevejr hele vejen).

Men i går lige da det var blevet mørkt kom vores første rigtige squall og hold nu op.... Det blæste vanvittigt og øsregnede mens vi drønede afsted.

Man må sige at denne båd (og dens skipper) har styr på at sejle os ud af uvejr, der var på intet tidspunkt hvor man tænkte 'Åhh nej nu sku jeg så nok alligevel være blevet hjemme' næ det var sjovt og jo bare endnu et kryds til bogen.
 
Blå mærke fronten er forøvrigt ikke så hastigt udviklende mere, og har været ganske god til ikke at lave frie flyvefald gennem toilet eller galley.... indtil igår aftes da jeg i total sukkerunderskud efter uvejr måtte hente chokolade til mig og Malene.

Så står man der med grabberne langt nede i skuffen da en bølge pludselig laver frit fald med båden og jeg flyver fire meter igennem båden til den anden side, hvor der heldigvis var en sofa og en pude så jeg landede blødt men vækkede da så lige hele båden på min flyvetur.

For det ikke skulle være nok så fik jeg kageskuffen i hovedet senere på natten mens jeg lå og sov.... og NEJ jeg var ikke igang med at natsnacke en lille chokoladekiks, men det havde nogen anden været uden at lukke skuffen... Så kan nu tilføje bule i baghovedet og lettere hovedpine til listen...
 
Delfinerne og andet yndigt havliv lader vente på sig, siden vi de første par dage så delfiner har de stort set ikke vist sig. Fiskeriet er også gået gevaldigt på hæld, men det er jeg ret siker på er fordi de smed Princess udb(min fiskedims som har fanget virkelig mange fisk). Når vi kommer tættere påbskulle der være større mulighed for at se mere dyreliv (jow jow.... den trorbjeg på når jeg ser dyrene).
 
Snakken er begyndt om hvad vi skal når vi kommer til Saint Lucia... jeg glæder mig til rent sengetøj et tørt OG rent håndklæde og et virkelig langt bad uden risiko for at få blå mærker.

Er lidt spændt på hvordan man reagerer når man har været på vandet i 15 dage, for det har jo ikke ligefrem været på fladt vand.

Og så glæder jeg mig til at sove en HEL nat uden at skulle op og styre halvvejs i min søvn. Mon man overhovedet kan sove en hel nat? Og mon det bliver muligt at holde sig vågen efter mørkets frembrud?

For her ombord går vi i seng med solen og står op med solen, dagene er cirka 12 timer lange, så til trods for afbrudt nattesøvn så er jeg stadig rimelig udhvilet.
 
Som jeg har skrevet tidligere har vi sejlet afsted med over 12,5 m/s det meste af vejen, det er lidt surrealistisk at drøne afsted i vind som man ville overveje en ekstra gang før man tøffede ud i den lille Søhest derhjemme.

Men den fantastiske fart, som kun har været afbrudt af 12 timers motorsejlads for nogle dage siden har gjort at vi med stor sandsynlighed når frem til Saint Lucia i ny rekordtid for båden, det er jo altid rart at kunne slå rekorder :)

Men er lidt skuffet over at jeg endnu ikke har fået badet i Atlanterhavet, for det kunne være lidt sejt.
 
Nå pligten kalder - tøjet fra i gårs regnvejr skal hænges til tørre...  ved ikke helt hvorfor jeg gider, for alt det salt i luften hjælper ikke ligefrem på muligheden for at tørre noget som helst hvorfor også det meste af mit tøj enten er saltfedtet eller vådt.

Er gået ibgang med det vi hjemme hos mig kalder Eddie Skoller metoden: tøjet bliver sorteret efter overhovedet ikke muligt at tage på igen, lugter meget men kan gå an på nattevagt, lugter lidt men egentlig ok, næsten rent (ja den bunke er der så ikke rigtig noget af) og rent (den bunke er rimelig ok endnu på lange buksefronten og kjolefronten men ikke så meget på tøj man kan have på ude på Atlanterhavet.
 
Næsten gang I hører fra mig er der nok en god sandsynlighed for at jeg er udstyrret med en rumpunch og røde bukser!
 
Charlotte