Mikkels tur: Uberørt sejlerparadis ved Mallorca

Bare ti sømil syd for Mallorcas dunkende diskoteker og godt tilstoppede havne ligger en af Balearernes mindste øer, Isla de Cabrera, og funkler i det dybblå Middelhav. Fredet, ubeboet og rig på historie og dyreliv tilbyder Isla de Cabrera en oplevelse ud over det sædvanlige – og det er kun sejlere, der kan overnatte på den uberørte klippeø.

Sorte småbjerge og forrevne klippeskrænter dukker frem af sommerdisen, som den gode middelhavsfarer Pontomedusa nærmer sig Isla de Cabreras savtakkede kyst. Et ensomt fyrtårn troner frem på forbjerget Cabo Llebeig, og inde på land rækker en borgruin mod himlen fra toppen af en spids klippe.

Ni par øjne om bord på den marstalgrønne ketch spejder mod land. Hvor er indsejlingen? Først et godt stykke inde under kysten åbner klipperne sig op, og Pontomedusa glider ind i den fantastiske naturhavn Puerto de Cabrera.

Naturpark for sejlere

Vi er ni unge søfarende fra Danmark, Tyskland, Skotland og USA med blod på eventyrtanden og lyst til at udforske det vestlige Middelhav.

Vi har sat ring om Isla de Cabrera på søkortet, da den isolerede ø emmer af eventyr og naturoplevelser og ikke er overrendt som så mange andre steder i De Baleariske Øer.

Isla de Cabrera og de små omkringliggende klippeøer har været marinepark siden 1991 og udgør i dag en 13 kvadratkilometer stor nationalpark med over 500 dyrearter i havet alene.

Parken er fredet, og det kræver en tilladelse fra den baleariske lokalregering at overnatte på de 50 fortøjningsbøjer i Puerto de Cabrera. Hvert skib må kun blive én nat i sommermånederne, til gengæld er det gratis.

Den perfekte anduvning

En norsk yawl hilser os velkommen med tågehornet, som vi står ind i Cabreras velbeskyttede naturhavn.

Vi fortsætter ind i bunden af den knap én sømil dybe bugt med en balearisk stormfugl svævende om masten og tyve meter vand under kølen. Denne eftermiddag, dette sted, er som skabt til anduvning.

Med søbrisen ind forfra går vi langsomt mod opsamlingsbøjen og får bådshagen omkring fortøjningen og gjort fast. Motoren slukkes. Stilhed. Kun en gruppe spanske børn iført brede smil og alt for store snorkelmasker kan høres i det fjerne. Begejstringen smitter.

Ti minutter senere stirrer vi på havbunden under båden igennem vores egne dykkermasker.

Et dumpt ”nææh” høres igennem snorklerne, hver gang en ny fisk kommer forbi: guldstribet havrude, regnbuegylte og enkelte større tandbrasen.

Vandet er ekstremt klart på Cabrera, da det ikke regner meget på øen, og der kun vaskes små mængder silt ud i havet. At vandet derudover er 26 grader varmt gør jo heller ikke noget.

Fangeborg og duft af rosmarin

Solen rammer det store spanske kongeflag på toppen af Isla de Cabreras borgruin lige efter daggry.

Gummibåden er flad, og vi må pakke kameraet i tørsæk og svømme i land, før vi kan begynde vandringen op ad borgklippen.

Vejen snor sig gennem sand- og limstensklipper bevokset med tæt middelhavsbuskads, også kendt som maki, og det dufter stadig kraftigere af rosmarin og myrte, som solen får fat.

Vi ser rovfugle og blå, baleariske firben, og nyder udsigten ud over de 20-30 opankrede både i bugten under os.

Efter tre kvarters vandring står vi for foden af den høje, velbevarede borgruin opført i tunge, gule sandsten.

Borgen er fra slutningen af det 14. århundrede og er bygget som et værn mod de hærgende saracenske pirater.

Senere er det blevet omdannet til fængsel. Under Napoleonskrigene sad 9000 franske soldater fanget på Isla de Cabreras øde kyster. To tredjedele af dem døde af sult og sygdom.

Måske er det én af de overlevende, der har hugget ordene ”prisoners 1810” ind i muren ved opgangen til borgens øverste tårn.

Længslen efter frihed

Der er adgang til borgruinen igennem en snæver vindeltrappe hugget direkte ud af sandstensklippen, og går man på opdagelse i borgens dystre fangerum, fornemmer man hurtigt, at det har krævet sin sømand at sidde indespærret her.

Alene udsigten ud igennem tremmevinduerne - ud over det strålende Middelhav - må have fået det til at rykke i frihedstrangen blandt de tilfangetagne soldater.

Godt to hundrede år senere står ni unge sejlere og skuer ud over det samme stykke Middelhav. Effekten er den samme nu som dengang: Det åbne hav og den høje himmel fremkalder en længsel efter frihed og eventyr.

Vi beslutter os for at fortsætte togtet mod nord, mod Mallorca og Menorca, hvor kysterne lokker med turkisgrønne calas og tapas ad libitum.

Vi vender igen næsen mod naturhavnen under os og vandrer tilbage mod det gode skib Pontomedusa. Havet kalder.

Fakta om Isla de Cabrera 

• Naturpark: Isla de Cabrera er den største ø i den fredede marinepark Archipiélago de Cabrera syd for Mallorca. Området er i alt 13 kvadratkilometer stort og består af syv ubeboede småøer og et utal af mindre holme.
• Dyreliv: I havet omkring Isla de Cabrera lever mere end 200 slags fisk samt karetteskildpadder, delfiner og flere sjældne krebsdyrarter, i alt over 500 dyrearter.
• Faciliteter: Der er 50 fortøjningsbøjer i den velbeskyttede naturhavn Puerto de Cabrera. Et toilet og en cafe ved parkkontoret i bugtens nordøstlige hjørne er Isla de Cabreras eneste moderne bekvemmeligheder.
• Slå kloen i en fortøjningsbøje: Bøjerne kan bookes 20 dage før ankomst på lokalregeringens hjemmeside.
  Kontoret for Parque Nacional de Cabrera i Palma de Mallorca kan også kontaktes på +34 971 177 641.