Tysk RIB forhandles nu syd for Aarhus
En serie RIB både fra det tyske Heytex i størrelsen fra 3,50 – 6,50 meter sælges nu af Baadhuset i Beder.
Baadhuset fra Beder præsenterer nu et projekt ”Rette båd til rette tid” en serie i RIB både i størrelsen fra 3,50 – 6,50 m med tubes fremstillet af det Tyske Heytex med 1450 gram pr. kvm.
Importør Claus Bak Jørgensen fra Baadhuset:
- Bådene har en lækker finish på glasfiberarbejdet, de første modeller der kommer i juli måned er V-380 – V-550 – V – 650, hvor de to største er i såkaldt ”heavy duty” udgaven, der er tale om modeller med lækre sæder som er yderst komfortable at opholde sig i.
- Deciderede trænings- og arbejdsmodeller kommer til senere med jockey sæder, men i første omgang er der tale om mere familieorienterede modeller, som egner sig til al vandsport og hyggesejlads, de bliver introduceret til meget skarpe priser i dette segment, siger Claus Bak Jørgensen.
Alle modeller kan ses og prøves ved henvendelse til Baadhuset fra medio juli 2012. De bliver lanceret under brandnavnet BlackCat.