Lykke-blog: Endelig på sommertur i min Drabant 24

Min sommertur blev aflyst i august, skulle ellers være afsted med kæresten, men for en uge siden kom jeg endelig afsted i den lille, røde grimme Drabant 24.

Det blev desværre alene, for hvem gider at sejle på den her årstid og så i en lille så lille båd.

Jeg synes den røde farve på fribordet er grim, derfor sejlede jeg den til bådværftet i Boatclub i Middelfart, hvor fribordet skal have ny gelcoat over vinteren

Det bliver nok i hvid, med mindre andre overbeviser om en bedre farve.

Båden er minbaad.dks firma-båd, hvor logoet er rødt og hvidt og der skal selvfølgelig reklame på siden af båden. Derfor tænkte jeg at Dagmar D skal være hvid.

Båden købte jeg for et år siden for 30.000 kroner og jeg har ikke fortrudt købet, der var endda vinterstativ og en hel ny laminat-genuau fra Quamtum Sails med. Den genua koster alene cirka 20.000 kr.

Du får ikke en kvinde om bord

Men jeg er virkelig glad for båden, selvom folk siger, hvad vil du med en så lille båd, uden ståhøjde og toilet.

- Du får aldrig en kvinde om bord, siger folk, men det er altså lykkedes flere gange. Og selvfølgelig min seksårige datter, Dagmar, der har fået smag for sejlads.

- Jeg er en sejlerpige, siger hun, efter jeg har manipuleret hende til at sige det. Ikke smuk opdragelse, men det virker indtil videre:-)

Drabant 24eren, tegnet af Gert Gerlach i Hundested, har en særlig styrke i det store, dybe cockpit, hvor selv 35 fods både ikke kan være med i størrelse.

Og båden kan virkelig sejle, det fik jeg igen bekræftet, da jeg sejlede ud fra Svanemøllehavnen forrig lørdag i silende regn.

Drillet på facebook

Jeg sejlede lige forbi Rigtig Race i Rungsted og tog billeder af de store både. En af sejlerne troede at min båd blot var en orange bøje, lød det hånligt på facebook, men jeg klarer kritiken. Jeg får nemlig masser af oplevelser i den.

Jeg sejlede til Gilleleje og overnattede, fik ikke betalt havnepenge, da havnefogeden hverken havde åbent om morgenen eller om aftenen.

X-43-sejlere gad da ikke rejse sig op for at tage imod en fortøjning da jeg ankom, men efterfølgende var de nu meget søde at tale med.

Derefter sejlede jeg til Sejerø, det var en lang tur henover Nordsjælland og det var lidt svært at finde Snekkeløbet. Jeg sejlede en del med spiler mod Sjællands Odde og loggede over 7,3 knob.

Båden er virkelig stabil og med et stort ror, det er ikke ligefrem et smalt, dybt ror som på Farr 400eren jeg prøvede fornylig, i det hele taget tester jeg sjældent både under 32 fod.

Strøm ved Snekkeløb

Da jeg kom igennem det strømfyldte Snekkeløb, var det kryds op mod Sejerø. Her døde vinden og jeg ku ikke starte min motor, da den ikke længere ku komme i gear. Nu er den til reparation.

Jeg ankom uden motor ind i havnen klokken 19.15 ind i Sejerø havnen, det var godt nok mørkt og svært at finde havnehullet. Jeg var den eneste gæst i havnen.

Dagen efter sejlede jeg til Bogense, igen hjalp spileren mig, da jeg sejlede over mod Samsø, hvor jeg ikke mødte store skibe i T-ruten, men vinden døde netop ved Samsø, dog kom solen frem.

Klokken blev derfor ti om aftenen, da jeg sejlede ind i Bogense Havn godt blændet af min kortplotter, jeg troede nærmest jeg ramte havnemolen.

Men da jeg lagde min redningsvest henover kortplotteren ku jeg orientere mig i havnen og finde en plads.

Nogle dage efter sejlede jeg båden til Middelfart, en tre timer kort tur, hvor den ligger i Tel-Ka Marine før den skal op og på værft.

5,5 knob på kryds

Turen var god, jeg fik testet min Drabant 24 og den sejler 5,5 knob på kryds og den er lidt underrigget, men det er fint til en turbåd.

Jeg gik over 7 knob med spiler og jeg havde endda min brugte, udtjente spiler på.

Inden turen købte jeg en (dyr) redningsvest med en sikkerhedsbøjle i og en sikkerhedsline når jeg var på dæk, skulle nødig falde i vandet.

Jeg håber ikke at det kun bliver til solo-sejlads i fremtiden, selvom der ikke er ståhøjde og toilet om bord, for der er masser af sejlglæde i båden.

Troels