Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Hvad der lukkede dette firma, er stadig en hemmelighed for mange sejlere.

West Bådudstyr vil udtale sig om konkurs på særlige betingelser

Vi har været i kontakt med den tidligere partner i West Bådudstyr Aps, John Westerlin, han vil gerne udtale sig om konkursen, men kun hvis minbaad.dk oplyser navn på vores anonyme kilde.

Af Troels Lykke |

Den store forhandler af bl.a. Suzuki-motorer, West Bådudstyr Aps i Køge, gik i oktober konkurs, men det kom først frem til offentlighed blant sejlere på minbaad.dk i december.

Det skete efter at minbaad.dk fik et anonymt tip fra en sejler, der ikke ønsker at stå frem med navn. Vi fik imidlertid bekræftet at konkursen var en realitet via diverse kilder, herunder en advokat, der fortalte at man kunne se West Bådudstyr Aps på hjemmesiden statstidende.dk.

Minbaad.dk fik kort før jul en mail fra John Westerlin, tidligere partner i West Bådudstyr Aps.

Her skriver han:

- Jeg kunne godt oplyse dig om hovedoversagen til dig om konkursen m.m. Det kræver dog at der i mellem os er fuld åbenhed om hvem kilderne er, så læserne kan finde oplysningerne troværdige.

Men da minbaad.dk ikke ønsker at oplyse hvem hovedkilden til artiklen om konkursen er, til John Westerlin, bliver der ingen forklaring fra den tidligere partner.

Så indtil videre får læserne ikke klarhed for, om det var en tysk momsbøde, der lukkede firmaet i Køge, noget som der er blevet spekuleret i, har vi erfaret, men om det er rigtigt, ved vi ikke.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader