Gå til hoved-indhold
X-35eren er blandt de mindste både, der produceres hos X-Yachts. Foto: Mick Anderson/SailingpixKort Nyt
X-35eren er blandt de mindste både, der produceres hos X-Yachts. Foto: Mick Anderson/Sailingpix

X-Yachts har underskud på 14 mio. kroner

X-Yacht i Haderslev med 140 ansatte, har ikke haft overskud siden 2008, skriver business.dk. Se hvilke bådværfter, der har underskud eller overskud.

Af Troels Lykke |

I X-Yachts holdingselskab er der et underskud på hele 14 millioner kroner. Det er tredje år i træk, at Haderslev-firmaet, der beskæftiger 140 mand, kommer ud med et negativt resultat.

Der har ikke været overskud hos X-Yachts siden 2008. Det skriver business.dk

Ifølge den korte årsberetning skyldes 2010/11-resultat især store tab på det franske eksportmarked og produktionsproblemer.

Danish Yachts taber 25 mio. kroner

Et andet kendt bådværft, Danish Yachts i Skagen, der bygger store motor-yachter til trecifrede millionbeløb, har det også svært.

Selskabet er kommet ud af sit seneste regnskabsår med et underskud på 25 millioner kroner.

Værftet ejes af den velkonsoliderede Skagen Trust – en fond i London, der blevet stiftet af boet efter den nu afdøde stenrige storaktionær i G4S, Jørgen Philip Sørensen.

Her ventes der dog bedre resultater i år, fordi ordremanglen er forbi. Der er bl.a. opnået to ordrer på store superyachter, der har særligt gode cruise-egenskaber og egner sig godt til farvandene i Mellemøsten.

Quorning Boats har sorte tal

Blandt de øvrige 12 bådværfter, der er tilbage herhjemme, er det kun Quorning Boats i Fredericia, der markerer sig med flotte sorte tal på bundlinjen. Virksomheden producer trimaran-sejlbåde.

Også Luffe Yachts, der fremstiller slanke yachter med gode kapsejler-egenskaber, kører med overskud.

En anden kendt sejlbådsproducent, Faurby Yacht i Skærbæk ved Kolding, har ikke offentligt tilgængelige regnskaber.

Kilde: business.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader