Bekking og Dolmer ku sætte ny rekord om Fyn i Big Challenge
Den påstand kommer folk med her på havnen i Bogense hvor minbaad.dk er. Vi har lige talt med profsejleren Jens Dolmer. 326 både klar til Palby Fyn Cup i kuling.
Første start til landets store sejlsportsarrangement går kl. 11.00 fredag den 1. Juni ud for havnen i Bogense, hvor de 326 både afsendes med 15 minutters mellemrum i 10 starter.
Jens Dolmer og Bouwe Bekking er hyret til at sejle med på Svendborg-båden på 62 fod, Big Challenge, der er lynende hurtig med svingkøl og kulfbermast. Og nu bliver den endnu hurtigere, er vores klare påstand.
Bekking og Dolmer, der senere til august skal undervise på Big Challenge i Oure-regi, er nemlig nogle af verdens allerbedste storbåds-sejlere. Bekking er flere gange tidligere skipper i Volvo Ocean Race og Jens Dolmer kommer fra America's Cup og Volvo Ocean Race.
- Vi skal da slå rekorden om Fyn, der kommer vind vi er klar i morgen tidlig, siger Jens Dolmer til minbaad.dk.
Han skal sætte nok skik på mandskabet med en playbook, så alle 16 mand om bord ved hvad de skal.
- Det handler om at der er ro om bord og alle skal kende deres pladser i let, mellem og hård luft og jeg har hørt at der kommer 20 knobs vind, siger Jens Dolmer, der er dybt seriøs og ikke tolererer at man drikker sig fuld og kommer i seng klokken to-tre om natten før der skal sejles.
Han har med Bekking sejlet i Caribien og i Middelhavet på Grand Soleis 46, J-båd på 200 ton og meget andet.
Flerskrogssejlerne klar
Flerskrogsbådene starter i sidste start kl. 13.15, hvor Extreme 40 katemaranen SAP EXTREME der i 2008 satte en omsejlingrekord på 10 timer og 7 minutter forventes at skulle kæmpe med bl. a. CARBON 3 fra TUCO Yacht om at komme først og hurtigst over målstregen.
160 af bådene er udstyret med en GPS således de kan følges hele vejen rundt omkring Fyn, og der vil ligeledes under hele stævnet blive opdateret med sidste nyt, resultater og live streaming på www.palbyfyncup.dk