Gå til hoved-indhold
Afgørelsen fra Skatterådet sætter punktum for en ordning, som nogle mente, var lovlig, siger Steen Wintlev fra Dansk Sejlunion. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Afgørelsen fra Skatterådet sætter punktum for en ordning, som nogle mente, var lovlig, siger Steen Wintlev fra Dansk Sejlunion. Foto: Troels Lykke

Skatterådet: Udenlandsk medejerskab sparer ikke for kaskoafgift

Skatterådet giver nu et bindende svar, som klart fastslår, at udlandsmodellen ikke giver skattefrihed ved afgift omkring kaskoforsikring af både, fortæller Dansk Sejlunion.

Af Troels Lykke |

Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere har bedt Skatterådet om at tage stilling til lovligheden i at overdrage en lille andel af sin båd til en udenlandsk forening - og dermed blive fri for at betale forsikringsafgiften til den danske stat. 

Forinden var debatten om den blandt bådejere og klubber så upopulære afgift blusset op, efter at et regeringsflertal i december 2012 hævede afgiften fra 1,00 til 1,34 procent af bådens forsikringssum, hvilket satte gang i en række spekulationer om, hvordan bådejere kunne slippe fri af afgiftens fangearme.

Skatterådet er nu kommet med et bindende svar, som klart fastslår, at udlandsmodellen ikke giver skattefrihed.

Begrundelsen er, at der ikke er tale om et egentligt salg af en andel af båden, idet den nye ejer ikke har råderet over sin andel, ej heller kan optage lån eller lignende. Den danske "medejer" anses derfor fortsat som eneejer og skal derfor betale statsafgift på kaskoforsikringen, skriver Dansk Sejlunion på sejlsport.dk

Rimelig afgørelse
 "Afgørelsen fra Skatterådet sætter punktum for en ordning, som nogle mente, var lovlig. Det er den ikke, har vi nu fået fastslået. Man kan ikke som forsikret bådejer unddrage sig afgiften," siger Steen Wintlev, sejladschef i Dansk Sejlunion. Han hilser Skatterådets svar velkommen:

"Afgørelsen er hverken uventet eller urimelig. Enten har man en regel, eller også har man ikke. Det bør ikke være muligt at krybe udenom på en smart måde. Problemet er ikke afgørelsen her, men derimod den samlede beskatning af lystfartøjer," fastslår Wintlev.

Dansk Sejlunion har et politisk mål om at komme i dialog med regeringen - og derigennem påvirke den eksisterende beskatningsmodel, som ensidigt rammer lystfartøjerne.

Som et tillæg til afgørelsen tilkendegiver Skatterådet endvidere, at når den danske ejer får en andel af båden til fri rådighed, skal ejeren beskattes af værdien af den andel, han får stillet til rådighed.

Se Skatterådets bindende svar, på SKAT's hjemmeside, om:

Afgift på kaskoforsikring af lystfartøj - udenlandsk medejer

Afgift på kaskoforsikringer af lystfartøjer - forsikringer tegnet af udenlandsk selskab

Motor
content-loader
content-loader
content-loader