Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sådan ser den 29 fods engelskproducerede Revenger ud. En bådtype, der sku have sejlet til Norge på en time, men føreren af båden, en hashsmugler, blev skudt af PET.

2 x 250 hestekræfter på 29 fods smugler-RIB

Det var et yderst potent fartøj, der blev brugt i Ålbæks skuddrama, hvor en norsk smugler blev dræbt på vandet, og en dansk betjent samt en norsk mand blev såret. Se link til komisk, norsk tolderbåd.

 

Af Troels Lykke |

Båden, der skulle bruges til at transportere de 250 kilo hash, som politiet beslaglagde, kan med sine to motorer på hver 250 hestekræfter sejle til Norge på cirka en time.

Det vurderer Lars Bo, som er erfaren sejler af rib-både, der er den fællesbetegnelse, man bruger om både med en fast bund og luftpontoner på siderne.

Det skriver dr.dk.

Kan sejle i al slags vejr

- Topfarten ligger på over 55 knob eller omregnet cirka 100 km/t, fortæller Lars Bo, der er ejer af RIB-IT, som afholder events til havs med deres rib-både.

Lars Bo har selv en båd, der har nogenlunde samme specifikationer som den 29 fods engelskproducerede Revenger, som de formodede smugler brugte. 

- Den er klassificeret til offshore. Det vil sige, at den må sejle i al slags vejr. Selv i fire meter bølger kan den skyde 20 knob. Det kan dog være ret modbydeligt at krydse Skagerrak i hårdt vejr og mørke, men det er ikke noget problem, hvis man kender sine begrænsninger, forklarer Lars Bo til dr.dk.

Båd koster over en million kroner

Hvis man selv skulle få lyst til at investere i en båd tilsvarende den, de norske mænd brugte, så skal der dog kigges dybt i lommerne.

- Det er en kvalitetsbåd oppe i den helt gode ende, og den koster i hvert fald på den anden side af en million kroner. Så når der er penge i den anden ende, må man sige, at udstyret er i orden, forklarer Lars Bo med henvisning til de cirka 25 millioner kroner, som norsk politi vurderer de 250 kilo smuglerhash kunne indbringe på det norske marked.

- Overhovedet ikke. Det er kun en fordel, fordi lasten er med til at stabilisere båden, siger Lars Bo, der vurderer, at båden kan sejle med en last på helt op til to tons.

Se den langsomme norske tolderbåd, der skulle fange den norske smugler-RIB, hvis den var nået til Norge.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader