Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

America's Cup-sejler dør under kæntring med Artemis-katamran

Britiske Andrew Simpson, 36, blev fanget under vandet i 10 minutter og druknede, da svenske Artemis AC 72 kollapsede og kæntrede i San Francisco. Sejlerne pressede ikke båden. TV-program forklarer.

Af Troels Lykke |

En sand tragedie har for anden gang i America's Cups mere end 100-årige historie udspillet sig.

Ulykken med AC 72eren Artemis skete i 15-20 knobs vind, hvor 11 mand var om bord. To personer kom til skade, hvoraf Andrew Simpson døde.

En foreløbig rapport tyder på, skriver Wired.com, at kæntringen ikke skyldes at sejlerne pressede katamaranen for hårdt på San Francisco Bay, som det var tilfældet da Oracle Racing kæntrede sidste år.

Problemet var båden i sig selv, enten en ingeniørfejl eller fejlkonstruktion. Båden brækkede simpelthen fra hinanden under sejl, hvorefter den foldede sig sammen og kæntrede.

Båden har flere gang haft problemer med ustabilt kulfiber. Paul Cayard udtaler sig her om ulykken, hvor sejlere fra Oracle hentede Artemis-gasterne i land.

Men desværre døde den respekterede Andrew Simpson, da han blev fanget under vandet i cirka 10 minutter og dermed druknede.

Artemis Facebook-side er der nu heftig aktivitet med kondolencer til Andrew Simpsons familie. En sejler, som døde alt for tidligt.

Se billeder fra ulykken.

Tidligere dobbelt OL-guld og sølvvinder fra 2012 i Starbåd, Andrew Simpson, efterlader sig hustru og børn. Foto: Artemis

Er America's Cup blevet for farligt, med ekstreme både, der kollapser?

Motor
content-loader
content-loader
content-loader