Skafte-Holm i ARC: Elektrostress før Atlanterhavet

ARC'en starter i morgen søndag og alle arbejder sig målbevidst og energisk fremad. I de to dage jeg har været her har jeg aldrig set så mange dunke vand, frugt og grønt samt alskens dåsemad bliver båret, leveret og stuvet på vores Hanse 630.

Snakken går og der er tre hovedkategorier af sejlere. Dem på 50 plus mænd som bare altid har villet det og nu kan.

De unge med mod, tid og udlængsel - har mødt flere dygtige unge menneske af typen "de stærke elge som krydser sundet" og så er der en del kvinder, som har søstøvlerne på og kan det huslige ombord og har taget på de mere modne mandlige cigarrygende hængebugsvin.

Vi ligger ved siden af en båd med 5 mænd og en kvinde, som af type minder om en skotsk hyrdehund.

Når man ser og hører hvad der er af problemer, så er der en ting som topper. Det er elektroniske problemer.

Alle og jeg siger alle roder med computere, sikringer, mail, SMS, sattelittelefon, SSB, plottere, radar, watermaker, trykvand og så selvfølgelig lokummer. Alt det nye teknologi, som de sidste 30 år har indfundet sig på langtursbåde har skabt en helt ny sygdom. Elektrostress.

Meget angstfremkaldende og fokusforstyrrende og uhyre smitsom. Det er lissom at kort, kompas, et godt bestik og en god gang sund fornuft er ved at gå lidt i glemmebogen.

Føde nok om bord?

Problem nr. to er om der er føde nok ombord. Vi nærmer os juletiden og der skulle jo nødigt mange den hjemmesyltede islandske højlandssild. 

Når man ser fødemængderne kan vi ikke lade være med at tænke på at anerkendt studenterføde, vand, dåsemakrel, spagetti og hakkede tomater og æbler kan holde den frygtede skørbug i skak og er ikke dårligt for hængebugen!!

Problem nr 3 er sikkerheden og det ses der forskelligt på. Vores tyske nabo har en benzinmotor drevet vinkelsliber 5 hk til at skære i riggen ved en afmastning. Vi tør ikke tænke på hvad han har af udstyr til at klare en almindelig halsbrand eller en rød numse.

Korteste vej til vor herre er en Ipirb

Den korteste vej til vor herre er dog den såkaldte Ipirb. Det er sager. Når mus, kakkelakker og bananfluer har forladt skuden og mandskabet skal i flåden ja så hiver man i stroppen og så ved søredningstjenesten at lokummet brænder og hjælpen er på vej.

Michael Nobel sidder her med Kong Neptuns afløser EPIRB som man godt kan blive lidt forelsket i.

Sejlerhilsen

Philipp Skafte-Holm

Klar til Atlanterhavet.