Over 100 år gamle både til DFÆL-træf i Kerteminde

Det bliver en anden form for ryk-ind, der kommer til at præge Kertemindes lystbådehavn i dagene 10. til 13.juli 2014.

I stedet for, som det almindeligvis er på havnen i Kerteminde, at være ramme om det nyeste, det hurtigste og det mest spektakulære, vil der i stedet være fokus på det klassiske og det traditionelle.

Det fortæller Carl Mangor fra DFÆL til minbaad.dk

40 klassiske både fra Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer sætter hinanden i stævne i marinaen. Foreningens medlemmer har gennem mere end de sidste 30 år varetaget den opgave, det er at holde lystbåde af træ i sødygtig stand, i en tid hvor lystbåde almindeligvis bygges i glasfiber.

Der er tale om både, der i enkelte tilfælde har rundet de 100 år, men hvor den overvejende del er fra 1930'erne og-40'erne. Alle udført i materialer og efter metoder, der ville være meget bekostelige i dag.

Bådene vil kunne beses fra broerne i lystbådehavnen, og for fleres vedkommende vil det tilmed være muligt at få en guidet tur om bord. Lørdag vil man fra havnen kunne se bådene i deres rette element. Her sejles der kapsejlads, hvor det tilsigtes at lægge start og mållinje i umiddelbar nærhed af havnen.

Det hele kulminerer med en festaften lørdag, hvor der uddeles opmærksomheder for god bevaring af udvalgte fartøjer.

Kort om DFÆL

Det er 35. gang Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer mødes til sommerstævne. Siden starten i 1980 har det årlige møde båd og båd imellem været en målstok for, hvordan bevaringsarbejdet med klassiske danske lystbåde ser ud.

Glasfiberens indtog på det danske bådmarked i 1960erne medførte drastiske ændringer i den bådebyggerkultur, der havde præget den rekreative side af danskernes aktiviteter på havet. Nye æstetiske normer og lavere byggepriser overflødiggjorde træbåden på ganske få år.

En del eksporteredes til udlandet, hvor dansk håndværk var i høj kurs. Andre fik lov at rådne op bagest på sejlklubbernes arealer. Inden det for alvor gik galt, blev DFÆL stiftet med det formål for øje at bevare flest mulige ældre lystfartøjer samt at øge interessen for de traditioner, der knytter sig til dem.

Den bedste måde at holde kulturarven i hævd på er, at så mange både som muligt stadig er aktive på vandet, og at den enkelte ejer er motiveret for at holde sin båd i sømandsmæssigt forsvarlig stand, og det er her DFÆLs Sommerstævne kommer ind i billedet med et dobbelt sigte: Dels ved at opmuntre og inspirere foreningens medlemmer til at fortsætte deres bestræbelser ved at være sammen og ved den årlige uddeling af udmærkelser for særlig god bevaring.

Dels ved at skabe interesse for den martime kulturarv i de lokalområder, hvor sejlads i almindelighed og lystsejlads i særdeleshed traditionelt har været repræsenteret.

Sommerstævnet har således ofte været henlagt til klubjubilæer, hvor de gamle fartøjer falder naturligt ind i et historiske perspektiv, og oftest med en vis tiltrækningskraft for andre end de sejlere der optræder på havnen alligevel.
DFÆL har tidligere gæstet Kerteminde.

I 1985 fandt ikke mindre end 110 fartøjer vej til den gamle havn. I lighed med dengang, er der i dag adskillige lokale folk i gang med at varetage det forberedende arbejde.

Der er i samfundet i dag en generel og stigende interesse for det traditionelle og klassiske. Vi håber at vi med vore fartøjer kan være med til at gøre det til en oplevelse at besøge havnen i Kerteminde i dagene 10-14 juli 2014

Skruen, Harpunloggen og plaketterne.

En tur rundt om bassinet med de mange træbåde der til sommer vil gæste Kerteminde, vil nok bekræfte overfor personer med selv begrænset kendskab til håndværk, at der ligger ikke så få timers arbejde bag hvert enkelt skib.

Nogle indsatser er større end andre, og en gang om året – netop til Sommerstævnet – uddeles der en særlig opmærksomhed til den eller de fartøjer, hvor en særlig indsats har været tydelig.

Siden stævnernes start i 1980 har foreningen uddelt den såkaldte ”Harpunlog” til en sejlbåd, hvor renovering eller vedligehold har været i en klasse for sig.

For motorbådenes vedkommende har dette gjort sig gældende siden 1999, hvor ”Skruen” uddeltes for første gang. Ingen af udmærkelserne er til ejendom, men gives videre det følgende år.

Fælles for dem begge er en lang række forskellige kriterier som nøje gennemgås af sagkyndige på hvert af de fartøjer, hvor ejeren har anmodet om en vurdering.

Herefter tælles der sammen og gøres op, om et fartøj opfylder kriterierne i tilstrækkelig grad. Der er kun en ”Skrue” og en ”Harpunlog”. Til andre både, hvor ejeren fortjener en opmuntring for det store arbejde, uddeles der ”Plaketter for god bevaring”

Foreningen består imidlertid ikke af både alene, den drives i stort omfang af en række ildsjæle. De kan også værdsættes med udmærkelser, nemlig ”Den gyldne Pullert” der gives til et medlem for en usædvanlig indsats for foreningen. Her er der ingen særlige kriterier, og den uddeles efter behov.

Nu vi er ved Kerteminde, er det måske værd at nævne, at Henning Wind-Hansen, Kerteminde Sejlklub, har været hædret med ”Den gyldne Pullert” bl.a. for sit virke som tidligere formand for DFÆL.

Der kommer smukke træbåde til Kerteminde.