Aalborg Sejlklub træt af forladte både - nu sælges de
Efterladte og tilsyneladende ejerløse sejlbåde og andet skibsudstyr er nu så stort og irriterende et problem for Aalborg Sejlklub.
I Aalborg Sejlklub er parat til at gå planken ud og snarest muligt sælge bådene på en auktion.
Tålmodigheden kan nemlig ligge på et meget lille sted, efter at man nu i en periode har brugt både tid og kræfter på at finde de rette ejermænd - men alt sammen uden held.
Lige for tiden døjer man med f.eks. to sejlbåde og en motorbåd foruden ca. 15 efterladte master i forskellige længder.
Dertil kommer andet skibsudstyr og materiel i form af bl.a. trailere og bådstativer.
Et voksende problem
Såvel både som master er nu opmagasineret på land på sejlklubbens område.
Peder N. Andersen, der er kasserer i Aalborg Sejlklub, siger til NORDJYSKE Stiftstidende, at der er tale om et voksende problem.
- Og det er et irritationsmoment, der ikke kun gør sig gældende her i vores klub, men derimod er andre sejlklubber både lokalt og på landsplan også ramt af det.