Ny båd: På besøg hos havets arbejdere

Efter at have trisset rundt på Gilleleje havn søndag, blev jeg lidt nysgerrig på de der fiskere. De er nemlig de eneste, udover os, der stadig færdes på søen i al slags vejr. Især den måde de sejler for motor på er imponerende. Her kunne en og anden lystsejler godt lære noget.

Fiskekutter på vej til Grønland

På vej tilbage fra søndagsbadet faldt jeg i snak med Peter, en fisker på en 75 tons fiskekutter, der var i Gilleleje for at få lagt ishud på båden. De skulle fiske hellefisk ved Grønland i december.

Han inviterede letmatrosen og jeg om bord, og letmatrosen blev sørme helt nostalgisk ved synet af styrehuset, hvor han straks indtog skipperstolen. Han var tydeligvis tilbage i tankerne til de glade fiskerdage, han sagde ikke et ord i flere minutter!

Som et flycockpit

Det var spændende at se, hvor meget elektronisk udstyr, der er i styrehuset på en stor fiskerkutter. Det lignede cockpittet på en flyvemaskine, og det var lidt overraskende, at udstyret er så avanceret på en havgående fiskerkutter.

To radarer, to kortplottere, to ekkolod og tre radioer: to VHF, en SSB-radio og en CB-radio til intern snak med andre kuttere, to GPS-systemer, styring af kølerum og meget meget mere, men vigtigst: en Asdic/sonar til at finde fiskestimer, og som også bruges til at lokalisere vrag og forhindringer, så man ikke sejler ind i vrag og sten.

Med Asdic’en kan man komme temmelig tæt på forhindringer med trawlet. Letmatrosen siger,  at når man er godt øvet, så bliver man skrap til at slæbe trawlet lige op ad forhindringerne, hvor der oftest også er flest fisk. Ofte er fiskerne bedre til at bruge Asdic/sonaren end søværnet, da de øver sig døgnet rundt.

Erik fortæller, at i Sverige, hvor han ofte fiskede, var der tit sne, regn eller kuling, så man ikke kunne få et klart radarbillede af indsejlingen i skærgården. Her brugte de i stedet sonaren til orientere sig i renderne.

Derudover er der et trådløst målesystem med sensorer, monteret forskellige strategiske steder på trawlet, så man kan se, hvordan trawlet står på bunden, og med ekstra sensorer der måler, hvor mange fisk der er gået i.

Pæn ren maskine

Fra styrehuset gik vi ned i maskinen. Her blev de to fiskere som drenge igen, da de kiggede på motoren, som var en 6 cylindret, 16 liters volvo penta med 500 Hk. Der skal stærke hestekræfter til, når den skal trække en propel på en 1 meter og 70 cm. Sammenlignet med min lille propel på Mary Ann, er det helt andre kræfter der er på spil her. Jeg troede at et maskinrum var møgbeskidt, men her var pænt og rent, med masser af plads, og solide varmerør op til styrehus og mandskabsrum. Varme er vigtigt, når turen går til Grønland.

Man fiser den ikke af

Mens de to herrer diskuterede motorer og gear, tog jeg et kig på mandskabets opholdsrum, som både er soverum, køkken og opholdsstue. Rummet var maks. 7 m2!

Det siger lidt om, hvor god man skal være til at omgås og tolerere hinanden, når man er på søen i 200-240 døgn om året, i al slags vejr, og med hårdt fysisk arbejde. Letmatrosen siger, at man bliver et rummeligt menneske af det, men også yderst konsekvent, da der ikke er plads til svage led, der fiser den af, og folk der ikke kan udfylde deres plads.

Fiskernes tilgang til havet er noget anderledes end vores, og de har lært at beherske deres båd og finde sig, at vejret er øverste myndighed. Erik Venøbo plejer at sige, at vorherre bestemmer vejret, han bestemmer afsejlingstidspunktet! Så enkelt er det nu nok ikke, men faktum er, at fiskere og andre af havets arbejdere ikke selv bestemmer over vejret, og ofte heller ikke selv bestemmer, hvornår der skal fiskes.

I dag sejler vi Mary Ann ned gennem Øresund. Vejret er en del bedre end søndag, men det er koldt. Hvor langt vi når i dag ved vi ikke, men der er modvind. Vi skal teste om hun kan krydse, og om riggen skal strammes yderligere op.

Mere fra os senere.