Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
- De fleste gange vi har en flot marts, er der et flertal af varme somre, siger Henrik Voldborg.

Voldborg: 80 procents chance for en varm sommer

Når foråret er varmt som nu, er der stor chance for en varm sommer. 80 procent sandsynlighed, lyder det fra den pensionerede vejrguru Henrik Voldborg.

Af Troels Lykke |

Sejlerne ser ud til igen at blive belønnet med godt vejr, for den pensionerede meteorolog Henrik Voldborg, ser lyst på sommerens vejr.

Han har både styr på dagens vejr, hvilke udsving weekenden byder på, og ikke mindst hvilket sommervejr danskerne kan se frem til, når foråret er veloverstået.

- Jeg har kigget på det, og de fleste gange vi har en flot marts, er der et flertal af varme somre, siger Henrik Voldborg til mx.dk

Han hverken vil eller kan dog lægge sig fast på, hvilke måneder der bliver varme.

- Det er ikke muligt at sige, om det er juni og juli, der bliver varme. Men generelt ser det ud til, at det bliver varmt hen over sommeren, siger han.

Et sent smæk
Vejrguderne har i 2014 været venligt stemte over for danskerne, og mandag blev årets hidtil varmeste dag med sommerlignende 18,7 grader målt i København.

Desværre varer det ikke ved. Ifølge vejrfænomenet får vi i den sidste tredjedel af marts det, han kalder 'et sent smæk'.

- Når vi har mild vinter, kommer der gerne et sent smæk omkring jævndøgn. Her bliver det gerne lidt vinterligt igen. Og kigger man i prognoserne, kan man se, at der allerede i weekenden kommer et alvorligt skifte i vejret.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader