Gå til hoved-indhold
ProZero 10,5 DC Archipelargos skrogdesign er baseret på de velkendte og afprøvede skrog fra Tuco’s Guard-serie. Foto: Tuco MarineUdstyr
ProZero 10,5 DC Archipelargos skrogdesign er baseret på de velkendte og afprøvede skrog fra Tuco’s Guard-serie. Foto: Tuco Marine

Gang i salget hos Tuco

Tuco Marine Group har kort efter lanceringen af ProZero, en ny serie både til det professionelle marked, solgt den første båd. Fartøjet er bestilt af Bergen og Omland Friluftsråd til brug for Skærgårdstjenesten.

Af katrine bertelsen |

Tuco Marine Group har gang i salget, og har solgt den første båd i ProZero-serien. Fartøjet er solgt i tæt samarbejde med Tucos Norske partner Provide Maritime A/S og er bestilt af Bergen og Omland Friluftsråd til brug for Skærgårdstjenesten. Det fortæller Tuco Marine Group i en pressemeddelelse.

Speciel båd til skærgårde, øer og havne

Båden, en ProZero 10,5 DC Archipelargo er fra den helt nyudviklede ProZero-serie. Bådens skrogdesign er baseret på de velkendte og afprøvede skrog fra Tuco’s Guard-serie. Guard-serien har Tuco produceret og løbende videreudviklet siden 2002.

ProZero 10,5 DC Archipelargo, er en hurtig arbejdsbåd, specielt tilpasset maritime arbejder i skærgårde, øer, ved havne, og andre type opgaver som indeholder logistik og stor fleksibilitet. Derfor er båden indrettet med en stor stævn-lem på hele 1,6 meter i bredden, så vogne og ATV´er kan køre direkte om bord, ligesom båden er udrustet med kran og kraft-spil.

– Det har i designprocessen været vigtigt for os, at skabe en serie af både, hvis design muliggør stor fleksibilitet både i forhold til leveringstid, men i høj grad også i forhold til selve båden, siger Jonas Pedersen, Direktør i Tuco Marine Group.

Norge, et vigtigt marked

Salget af båden til Norge er betydningsfuldt for Tuco, da netop Norge er et stort marked for mindre arbejdsbåde og virksomheden betragter derfor salget til Norge som en vigtig spydspids på markedet for disse bådtyper.

– Vi er utrolig glade for og stolte af, at ProZero-linjen er blevet så positivt modtaget af vores kunder og samarbejdspartnere. Vores team har arbejdet intensivt med at optimere ProZero-serien til at kunne imødekomme klassificerings- og sikkerhedskrav til denne type af både, slutter Jonas Pedersen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader