Gå til hoved-indhold
Test
ProZero 15m FR Workboat sejler virkelig godt med dens kraftige V-formede forskrog. Fotos: Troels Lykke
Test
Test
Test
Test
Test
Test
Test
Test
Test

Tucos ProZero 15 m er en let, velsejlende og stærk arbejdsbåd – motorbaadsnyt.dk tester

Vi var med Tuco Marine Groups direktør Jonas Pedersen på en ProZero 15m FR Workboat, en kold dag i december 2020, men inde i en rummelig kahyt var der rigeligt varmt. Båden, der kan sejle 37 knob, er stærk og skal bruges til inspektionsfartøj til norsk laksefiskeri.

 

Af Troels Lykke |

I Faaborg hos Tuco Marine Group ved man virkelig hvordan, hurtige, lette arbejdsbåde skal bygges. Siden 2002 har værftet bygget arbejdsbåde, faktisk har man bygget hele 280 nybygninger på værftet i Faaborg.

I 2002 byggede man skrogene i alu, de blev kaldt Aluguard. Først i 2007 begyndte Faaborg-værftet at bygge arbejdsbådene i lette kompositmaterialer, som glasfiber og kulfiber.

Skrogene er smalle og med meget V-formet stævn, der skærer bølgerne let. Hurtige, effektive både. Det er nemlig firmaets DNA, som de to ejere, sejlerne Jakob Frost og Jonas Pedersen altid er gået efter.

Effektive, lette skrog

- For os handler det om at skabe effektive, lette skrog, der gør at bådene bruger mindre brændstof, forklarer Jonas Pedersen, da vi står lunt inde i ProZero 15m FR Workboat, hvor oliefyret er tændt.

Som alle ProZero-både er denne bygget af robuste lette glas- og kulfiberkompositter, hvilket reducerer bådens vægt og derved tillader både højere hastigheder og lavere brændstofforbrug. 

Båden, der vejer 9,5 tons, har absolut gode sejlegenskaber, kan vi konstatere efter sejlads på Faaborg Fjords krabbe bølger.

Lækker accelleration

Jeg får lov til at gasse op for de to 400 hk Volvo Penta DPI-motorer, der er med en nyudviklet hydraulisk gearkasse, hvor det ikke hakker, når man skubber gashåndtaget frem.

Accelerationen er slående, båden flyver afsted da jeg sidder i de behagelige pilotsæder med luftaffjedring.

Udsynet er perfekt frem og i siden, mens man ikke kan se bagud, da der er placeret et toilet og en væg.

Bag førersædet er der fire siddepladser i bagbord side, mens der er et pantry i styrbord side i arbejdsbåden, der er beregnet til 6 personer. Fremme under dækket er der en lav kahyt, der fungerer som opbevaringsrum for bådens udstyr og mandskabets udrustning.

Næsten ingen støj fra motorer

Da vi sejlede ProZero 15m FR Workboat var der meget lidt støj i kahytten.

- Båden er designet til at minimere støj og vibrationer, forklarer Jonas Pedersen, før vi sejler ind i Faaborg Lystbådehavn, hvor han med Volvo Pentas joystick sætter båden på en fast gps-position, mens vi går ud på agterdækket og ser på en hydraulisk kran, som bruges til miljøinspektion. Agter er der også en hydraulisk linehaler, så en line kan sænkes ned på 700 meters dybde i Norge.
Jonas Pedersen er godt tilfreds med båden. Han ser et stort salgspotentiale i båden til eksport men også til danske kunder.

- ProZero bådene er i høj grad succesfulde fordi vi dels levere nogen meget velfungerende og velprøvede skrog, men også fordi vi gennem vores modulærer design og produktionsplatform kan tilbyde kunderne tilpassede løsninger, som sikrer at netop deres operationelle behov imødekommes meget specifikt, og som samtidig tager vi udgangspunkt i nogle velafprøvede standard skrog og komponenter. Det gør at vi både unikt kan møde kundens behov, men samtidigt være konkurrencedygtige, både national og Internationalt, forklarer Jonas Pedersen.

Konklusion: En effektiv arbejdsbåd

Motorbaadsnyt.dks udsendte har testet mange motorbåde gennem de senere år og denne ProZero 15m FR Workboat var en udsøgt fornøjelse.

Båden gik godt i søerne og havde et fantastisk optræk. Som arbejdsbåd virker den til at kunne opfylde mandskabets mål om at kunne bevæge sig rundt på båden, der har brede sidedæk og højt, stærkt søgelænder.

Båden koster 5 mio. kroner men har også skulle opfylde meget hårde norske krav som arbejdsbåd med alarmer og en båd, der er stærk og holdbar i al slags vejr.

ProZero 15m FR Workboat 
Længde over alt    14,30 m
Bredde                   3,54 m
Dybgang               0,73 m
Vægt                     9.500 kg
Motor 2 x 400 hk Volvo Penta DPi, 
Topfart                  37 knob
Cruisingfart        28-30 knob
Antal om bord        6 personer
Pris sejlklar         5 mio. kroner
Værft i Faaborg, www.tuco.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader