Gå til hoved-indhold
En tragedie er opstået i St. Lucia, Marigot Bay, hvor Signe Storr og Henrik her ligger side om side med ægteparrets båd, Magnetic Attraction. Foto: Signe StorrKort Nyt
En tragedie er opstået i St. Lucia, Marigot Bay, hvor Signe Storr og Henrik her ligger side om side med ægteparrets båd, Magnetic Attraction. Foto: Signe Storr

Britisk tursejler druknede under overfald på St. Lucia i Caribien

62-årige Roger Pratt er død og hustruen er såret i Caribien. - Han blev ikke skudt men druknede, siger Minbaad.dk-blogger, Signe Storr, der støtter enken. - Uvirkeligt, siger Signe. Opdateret 20.1.

Af Troels Lykke |

To mand er tilbageholdt af politiet, efter at sejleren Roger Pratt fra Warwickshire er død i fredags, skriver the Guardian.

Sejlerens kone, Margaret, er på hospitalet. En talsmand fra politiet i St. Lucia fortæller at Roger Pratt døde, da han på sin 41 fods båd, Magnetic Attraction, forsvarede sin hustru mod røvere i Vieux Fort coast.

Faldt over bord og druknede

Signe Storr, blogger på minbaad.dk, kendte den britiske sejler og støtter lige nu enken. Hun uddyber nu, for at få korrekte oplysninger frem, noget som de britiske medier ikke helt mestre. Fx er Roger Pratt ikke skudt, men druknet.

- Roger og hans hustru Margaret blev overfaldet på deres båd lidt før midnat fredag af tre mænd. Under overfaldet falder Roger over bord, formentlig slået bevidstløs og drukner.

Hvordan Roger Pratt døde er uklart.

- Margaret får skader i ansigtet som følge af en meget aggressiv behandling. Dødsårsagen er endnu ikke fastslået, men der var ingen våben involveret, som nogle medier har rapporteret. Politiet tilbageholder personer i forbindelse med efterforskningen, men har endnu ikke sigtet nogen, siger Signe Storr.

Det hele er uvirkeligt

Signe Storr og kæresten Henrik, kender parret som gode venner.

- Vi mødte første gang Roger og Margaret i Falmouth, og har siden mødtes med dem flere gange undervejs, senest på St. Lucia få dage før hændelsen. Vi gør alt, hvad vi kan, for at støtte Margaret, selvom der ikke er noget, der føles tilstrækkeligt. Det hele er meget uvirkeligt for os, og vi kan stadig ikke forstå, hvad der er sket. Alle cruiserne i Rodney Bay Marina, hvor vi ligger, viser stor medfølelse for Margaret, da en sådan hændelse er noget, de fleste cruisere frygter, siger Signe Storr til minbaad.dk

Ifølge the Guardian var ægteparret på vej jorden rundt for at fejre hustruens 60 års fødselsdag. St. Lucias turistminister, Lorne Theophilus, beklager episoden dybt.

Artikel er opdateret 20.1 kl. 8.50.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader