Nyborg Marina: Planer bremset af Kystdirektoratet
Admiral Marina i Nyborg får kun tilladelse til en havn med 500 pladser - og det er ikke rentabelt, siger ejeren, som har ønsket 2500 pladser.
Planerne om en kæmpe lystbådehavn, Admiral Marina, i den tidligere færgehavn på Knudshoved ved Nyborg er sat i bero. Det skriver fyens.dk
Kystdirektoratet vil kun godkende en marina med 500 pladser, og det er ikke rentabelt at anlægge en havn med så få pladser, mener ejeren og idemanden, Peter Poulsen, Randers.
Han har søgt om 1000 pladser i første omgang og 2500 pladser, når marinaen er fuldt udbygget.
Den fynske folketingsmand, Erling Bonnesen (V) vil tage sagen op politisk for at få at få omstødt afgørelsen fra Kystdirektoratet.
- Jeg vil arbejde på at lave et politisk flertal, som kan give en tilladelse til marinaen, siger han til fyens.dk