Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Se relive fra Palby Fyn Cup.

Overaltvinder i Palby Fyn Cup også favorit i Classic Fyn Rundt

Per Weiskvists hold, Visione 3.1., slog eftertrykkeligt hele feltet i Palby Fyn Cup. Nu er holdet favorit til at gentage det i Classic Fyn Rundt. - Ny gennaker og code one var vigtig, siger skipperen.

Af Troels Lykke |

Per Weiskvist på Kerteminde-båden Visione vandt sikkert Palby Fyn Cup overalt, efter DH, viser resultatlisten fra Bogens Sejlklub

En norsk Xp 50 fik kærligheden at føle, da Visione 3.1. med Kim Haugaard ved roret og Per Weiskvist på storsejlet og bl.a. Quantum-sejlmager Jan Hansen om bord.

Netop Quantum fik en rolle, da de i år har levereret en 100 kvadratmeter code one og en 148 kvadratmeter gennaker til Per Weiskvist.

- De to sejl er syet til ORC-VM i år (i Kiel til august), de er bredere end de dem vi ellers leverer. Vi har fået programmer fra USA til de to sejl, siger Jan Hansen i dag til minbaad.dk, da vi møder ham i Kerteminde.

- Og så har Weiskvist et rigtigt godt hold, supplerer Jan Hansen, der nu sejler doublehand i Classic Fyn Rundt på en X-40.

Kim Haugaard siger om sejren:

- Vi gik rigtigt godt efter starten. Vi satte code one og gik højt over mod Jylland og vandt stort på fx i forhold til en Xp 50, der var under Fyn-siden til indsejlingen til Lillebælt. På kryds sejlede vi også fra Xp 50eren, efter vi passerede XP 50eren, der kun var omkring 10 minutter før os i mål, så vi slog dem med over en time, siger rorsmanden og Xp 44eren, der blev nummer to overalt.

Nu er båd ikke til salg

Per Weiskvist håber på ny sejr i Classic Fyn Rundt, men han har et forbehold.

- Fem af gasterne vi har med er gæster, der normalt sejler L23 og andre både end vores, men vi går efter at komme først, siger Weiskvist, der før har sat båden til salg, men det fortrød han.

- Og nu er der faktisk to, der vil købe den, men nu vil jeg ikke sælge den. Hvis man skal købe en større båd, der skal sejle så godt som den jeg har, så koster et nyt sejl ikke 50.000, men 200.000 kroner, så jeg er glad for båden, siger Weiskvist, hvis største mål i år er ORC-VM i Kiel fra 2. august.

Hurtigste båd i feltet er en MM 41 fra Tyskland.

Nu vil Per Weiskvist ikke sælge sin Visione 3.1, han for få år siden betalte 500.000 kr. for.

Nye større forsejl har givet stor fart på Kerteminde-båden.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader