Signe i Miami: Alligator-besøg på ankerpladsen

Da vi så Mr. Big Alligator svømme få hundrede meter fra, hvor vi havde smidt anker, var vi ekstra omhyggelige med at få bjærgningslinen til ankeret op, så vi ikke fik den i skruen, skriver Signe Storr.

Af Signe Storr | 07-12-2015 09:21

En sejlerven skrev forleden dag og spurgte os, hvordan vi havde det. Hertil kunne jeg svare, at båden var i vandet, det var varmt, solen skinnede, og alt på båden tilsyneladende virkede, som det skulle. Det bliver vel ikke meget bedre end det?

Elastikbukser hele ugen

Vi har dog ikke flyttet os meget, siden vi for en uge siden forlod Indiantown Marina. 20 sømil i alt for motor ad Okeechobee Waterway er det blevet til. For en gang skyld har jeg ikke lagt en (væsentlig) plan for vores tur, som vi allerede er bagud med, inden vi overhovedet er startet.

Denne gang har vi tid til at tage den med ro og nyde at være på båden. Vi er hurtigt fundet ind i rytmen af at have båden som bolig igen: Marinetoiletter er, som de er (aldrig at foretrække), men vi har fået varme brusebade gennem gas-vandvarmeren hver aften. Godt nok udenfor, men alligevel.

Vi har genindført sundowneren og en snack inden middagen. Da cruisere er prædestineret til at blive semi-alkoholiske, holder vi os dog til den ene drink om dagen.

Derudover har jeg kun gået i elastikbukser i en hel uge, hvilken fryd! Da Henrik ikke har haft noget, der skulle repareres, har han i stedet bl.a. hygget sig med at splejse sjækler af dyneema, og jeg husker at rose ham for hans fortræffelige færdigheder. Så nej, det bliver vel ikke meget bedre!

Watch out for Mr. Big Alligator

På vej ud af Okeechobee Waterway overnattede vi ved St. Lucie Lock, hvor der i forbindelse med slusen er lavet en lille RV park og marina. Da vi i foråret sejlede igennem lokken læste jeg, at man skulle passe på Mr. Big Alligator, hvis man eksempelvis havde små hunde med ombord.

Henrik og jeg er meget nemme at skræmme med den slags historier, og da vi denne gang så Mr. Big Alligator svømme rundt få hundrede meter fra, hvor vi havde smidt anker, var vi ekstra omhyggelige med at få bjærgningslinen til ankeret op, så vi ikke fik den i skruen!

Motor eller sejl?

I øjeblikket debatterer vi, om vi skal sejle de omkring 100 sømil til Miami udenfor i Atlanterhavet, eller vi skal sejle ad Intracoastal Waterway.

Henrik er allerede træt af at sejle for motor efter de 20 sømil i Okeechobee Waterway, og han har flere gange i den sidste uge ladet mig vide, at vi aldrig tager turen i ICW igen.

Mange snowbirds, vi har mødt, har taget turen 20 år i træk: Ned ad ICW, ud til Bahamas, og tilbage igen! Jeg har noteret mig, at de fleste mænd synes, det er ret kedeligt, og de fleste kvinder synes, det er meget hyggeligt.

Under alle omstændigheder er det i hvert fald meget lidt sandsynligt, at vi kommer til at tage den lange tur i ICW igen, selvom Henrik måske må lide lidt endnu.

Der er kun få ind- og udgange til Atlanten, og vejrudsigten lover ustabilt vejr den næste uge, så måske Henrik må bide i det sure æble og sejle kanalsejlads lidt endnu!

Signe