Gå til hoved-indhold
Fotograferne bag årets bedste sejlerfotos var begge på scenen i Genéve. Foto: Yacht Racing ImageKort Nyt
Fotograferne bag årets bedste sejlerfotos var begge på scenen i Genéve. Foto: Yacht Racing Image

Årets sejlerfotos er fundet - se vinderne

En græsk 49'er og en VOR-båd ved Cape Horn er netop kåret til årets sejlerfotos ved ceremoni i Genéve. Se billederne her.

Af Sara Sulkjær |

Sløret for de to bedste sejlerfotos fra 2015 er nu løftet i Genéve. Her måtte de glade vindere af henholdsvis "Public Prize" og "Mirabeud Yacht Racing Image" begge en tur på podiet til hyldest og klapsalver.

Public Prize

Rick Tomlinsons foto af VOR-båden Brunel i voldsomt vejr ved Cape Horn gik lige igennem til sejlerne verden over.

Tomlinson kunne dermed bryste sig med masser af stemmer, som i sidste ende rakte til titlen "Public Prize", årets sejlerfoto valgt af offentligheden. Se billedet nederst i artiklen.

Mirabeud Yacht Racing Image

Græske Nikos Zagas kunne samtidig snuppe titlen "Mirabeud Yacht Racing Image", efter sammen med 19 andre fotos at være blevet udvalgt til den endelige afstemning.

Her mødte hans foto af 49'eren med to græske OL-sejlere i trapez nemlig så stor opbakning fra juryen, bestående af eksperter fra foto- og sejlerbranchen, at han i Genéve kunne gå på podiet som vinder af prisen. Se billedet nederst. 

I alt havde 135 fotografer indsendt billeder til konkurrencen.

Årets sejlerfoto valgt af offentligheden. Foto: Rick Tomlinson

Årets sejlerfoto valgt af juryen. Foto: Nikos Zagas

Motor
content-loader
content-loader
content-loader