Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Torben W. Jacobsen, th., er nu ny boss i Rødekro. Og ny salgschef i Europa er Rene Villefrance th. PR-foto

Jacobsen afløser Netterstrøm i direktørstolen for Southern Spars

Suthern Spars, det tidligere Nordic Mast, får ny direktør i Rødekro med Torben W. Jacobsen. Og Rene Villefrance er salgschef i Europa i nyt set-up.

Af Troels Lykke |

Sejleren Torben W. Jacobsen, 51 år, er ny direktør for masteproducenten Southern Spars europæiske operation.

Han afløser Lars Netterstrøm, der først stod i spidsen i en periode, da masterproducenten på Bergensvej i Rødekro endnu firmerede som Nordic Mast, og siden da denne blev solgt til en New Zealandske mastodont Southern Spars, der ligesom Nordic Mast havde specialiseret sig i avancerede kulfibermaster til sejlskibe. Southern Spars overtog Nordic Mast i 2010.

Lars Netterstrøm går nu på pension og helliger sig andre projekter, mens Torben W. Jacobsen forfremmes fra sin tidligere rolle i salgsafdelingen.

Rene Villefrance er salgschef for Europa i den nye organisations-struktur. Han har ligesom Torben W. Jacobsen også været i virksomheden hidtil.

Begge er erfarne sejlere og har været mange år i sejlsportbranchen. Torben Jacobsen har blandt andet en fortid hos Elvstrøm Sails, og Rene Villefrance er uddannet sejlmager hos North Sails og har vundet en lang mesterskaber som aktiv sejler.

Begge har dog efterhånden været en længere årrække hos Southern Spars og har opbygget enorm erfaring i mastemarkedet og masteproduktion.
Stolt og glad ny direktør i stor koncern

"Jeg er glad og stolt over udnævnelsen til direktør for Southern Spars Europe, som har et stort perspektiv, men også en del udfordringer i et vigende marked. Vi har nogle fantastiske produkter i de mest avancerede materialer, man kan forestille sig inden for sejlsport, som dyrkes passioneret over hele verden - og ikke mindst her på vore breddegrader", siger Torben W. Jacobsen.

"Meget har ændret sig i branchen, men jeg synes stadig, at sejlsportsbranchen er ekstremt spændende. Jeg opfatter det som et meget stort privilegium at kunne beskæftige mig professionelt med det, som egentlig er min store hobby", siger den nyudnævnte direktør.

"Det er ingen hemmelighed, at vi de seneste mange år har kæmpet med at være profitable i Europa. Det er min opgave at sikre dette, at styrke vores synlighed og øge vores service endnu mere end hidtil. Det tror vi, er vejen til succes. Vi skal også udnytte synergierne i koncernen bedre. Ejerne Oakley har også købt sejl- og tekstil brandet North Sails. Her ligger der en del vækstmuligheder, om end vi også har et blændende samarbejde med andre sejlproducenter som eksempelvis det lokale Elvstrøm Sails, ligesom vi er faste partnere eksempelvis bådebyggeriet X-Yachts i Haderslev, Luffe i Kolding, svenske Acona eller tyske Hanseværft i Greifswald", siger Torben Jacobsen.

"Vi fungerer i dag i Rødekro og Danmark mindre som produktion, men mere som serviceværksted og videnscenter samt står for salg og koordinering af produktioner til vore kunder. Produktionen finder sted i Cape Town i Sydafrika og hovedkontoret ligger på New Zealand, mens ejerselskabet er engelsk i form af kapitalfonden Oakley", fortæller Torben W. Jacobsen.

Bredt sortiment og nylig kæmpeleverance
Southern Spars producerer maste til små som store sejlbåde og udelukkende i det formstabile, lette kulfiber-materiale.

En af de mere spektakulære ordrer blev leveret fornylig, da Southern Spars Europe producerede og monterede en hele 50 meter høj kulfibermast til en gigant-båd på 115 fod af mærket Swan.

Southern Spars har også været leverandør til de store Americas Cup både, hvilket i sig selv borger for tillid og kvalitet.

"Jeg går sammen med Rene Villefrance og resten af det lokale og europæiske team til opgaven med stor ydmyghed, men også en stor ballast og erfaring, som gør mig fortrøstningsfuld omkring, at vi kan styrke vores markedsposition over de kommende år", siger Torben W. Jacobsen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader