Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der kommer mere vind, når starten går i morgen. Foto: Silverrudder.com

Dreven solo-sejler vil bagbord rundt i Silverrudder

43-årige Ole Larsen er i Svendborg og gør sig klar til fredagens start kl. 8 i Open 650 - Vi vil få frisk medvind og medstrøm, hvis vi sejler mod Storebælt først, siger han.

Af Troels Lykke |

Ole Larsen fra Kaløvig Bådelaug har for en uge siden sejlet sin båd til Svendborg og skulle altså ikke kæmpe i kulingen i dag, der sikkert får nogle af de 330 solo-sejlere til at blive hjemme, når starten går kl. 8 i morgen fredag i Silverrudder.

Han sejler i en gul Open 650 og blandt de mindste både i feltet og starter derfor først.

- Det bliver en hård start med vind op til 10 m/sek. men i løbet af lørdagen forsvinder vinden helt, siger DMI, så jeg håber vi sejler mod Storebælt først så får vi medstrøm og medvind i morgen tidlig ud af Svendborgsund, siger sejleren til minbaad.dk.

Ingen nødsender hvis han falder over bord

Han har ikke en epirp-nødsender med hvis han falder over bord.

- Men jeg bliver om bord, siger han selvsikkert.

Sejlerne skal bl.a. have redningsvest, livline, kniv, lygter og nødraketter om bord, ifølge Svendborg Amatør Sejlklubs regler

Ole var også med da det startede i 2012, da BådNyt opfandt sejladsen, der er blevet en kæmpe succes.

I aften er der skippermøde kl. 19 og minbaad.dk er med. Også når starten går i morgen.

Ole Larsen er tømrer til dagligt, han drømmer om at sejle over Atlanterhavet alene i sin Open 650. Foto: Silverrudder.com

Motor
content-loader
content-loader
content-loader