Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Erik Venøbo får minutter før afgang fra Bønnerup.
Kapsejlads
Papirerne fra KDY udfyldes og tjekkes.
Kapsejlads
Udpluk af sikkerhedsudstyret. En karton smøger sørger for den mentale helbred.
Kapsejlads

Solosejler Venøbo sprænger rammerne for Danmark Rundt Inshore

Kl. 18.11 mandag startede singlehandsejler Erik Venøbo, sejladsen "Danmark Rundt Inshore". Sejladsen startede fra Bønnerup på Norddjursland, og forventes at gennemføres på seks døgn.

Af katrine bertelsen fotos: Louise Venøbo |

Det er første gang en singlehandsejler prøver kræfter med Danmark Rundt Inshore, en distance på ca. 650 sømil.

Normalt skal der minimum være tre mand om bord, som der var for få uger siden da Henrik Poulsen og mandskab fra Middelfart tog samme tur i Centerline 40. Men KDY har givet dispensation til at sejle solo.

Erik Venøbo, der er kendt for at vinde Sjælland Rundt singlehand i 2014, og i øvrigt deltage i de få singlehandsejladser, der er herhjemme, regner med at sejle distancen på ca. seks døgn.

Erik Venøbo sejler i den snart legendariske 3/4 tonner Lipstick, tegnet og bygget af Lars Olsen.

Første solosejlads

Distancesejladsen ”Danmark Rundt” organiseres af Kongelig Dansk Yachtklub, KDY. Der er ialt 67 både der har påbegyndt sejladsen, der startede i 1987, men kun 50 har gennemført. Det er første gang en solosejler får lov til at forsøge.

– Efter jeg er fyldt 56 år, har jeg fundet ud af, at jeg stortrives med en vis legemsdel på slibestenen. Hvis nogen siger til mig, at det tør jeg ikke, eller det er forbudt, så er det ligesom en rød klud, siger Erik Venøbo til minbaad.dk, og tilføjer at han i første omgang ikke er ude på at lave rekorder, men bare vil prøve.

Et pilotprojekt i KDY

Før sejladsen, som KDY beskriver som et pilotprojekt, der efterfølgende skal evalueres, var der en del sikkerhedsmæssige aspekter, der skulle gennemgås, før KDY ville lægge navn til den lange og krævende sejlads.

Men alle knuder blev løst, blandt andet blev ruten lagt en anelse om, for at komme tættere på gode havne og undgå snævre sejlløb, ligesom krav om en tracker ikke var til diskussion.

Det er fungerende direktør Mads Ehrhardt fra KDY, der i samråd med sikkerhedsudvalget i klubben har lavet retningslinjerne for sejladsen sammen med Erik Venøbo.

– Faktisk har jeg aldrig gennemgået en sejlads så grundigt før, ned til mindste detalje. Det må gerne være spændende og udfordrende, og det er det – denne gang endda med livrem og seler, siger Erik Venøbo, der er glad for, at KDY ville binde an med projektet.

TracTrac har sponseret trackingen, så vi kan følge Erik Venøbo på hans ensommme sejlads Danmark Rundt Inshore. Palby Marine og Dinghyshop har henholdsvis sponseret med hardware og Zhik-tøj. Minbaad.dk sørger for mediedækningen

Den næste uges tid følger vi op med flere historier om sejladsen.

Erik Venøbos rute.
Det er obligatorisk pitstop i de listede havne.

  • Afgang Bønnerup til nordkost ved Hirsholmene, derefter til Østerby (Læsø) = 80 sm.
  • Østerby til Skovshoved = 111 sm.
  • Skovshoved til Christiansø = 116 sm.
  • Christiansø til Gedserhavn  =137 sm.
  • Gedserhavn til Fynshav = 79 sm.
  • Fynshav til Kolby Kås (Samsø) = 70 sm.
  • Kolby Kås til Bønnerup = ca. 65 sømil
Motor
content-loader
content-loader
content-loader