Gå til hoved-indhold
Et blokart løb varer normalt 20 minutter og der afstikkes forskellige baner på Rømø.Kapsejlads
Et blokart løb varer normalt 20 minutter og der afstikkes forskellige baner på Rømø.

Blokart EM på Rømø med 102 kørere

Dansk Blokart Forening ser frem til europamesterskabet på Rømø fra 14. maj. 102 kørere fra 11 lande er tilmeldt. Blokart blev opfundet i 1999 i New Zealand.

Af Troels Lykke |

I samarbejde med den Europæiske Blokart Føderation (EBF) afholdes der løb i dagene 14.-17. may. Strandsejlerområdet på Rømø Sønderstrand vil danne ramme om arrangementet, og man har inviteret blokartere fra hele verden til at deltage.

Interessen for mesterskabene i blokartkredse er meget stor og de stærkeste europæiske blokartkørere har allerede tilmeldt sig, det fortæller Peter Jørgensen, formand Dansk Blokart Forening.

Han fortæller videre:

På nuværende tidspunkt har vi 102 deltagere fra 11 forskellige lande tilmeldt sig. Selvom konkurrencen er på højt plan, byder blokartere altid nye kørere velkommen, også fordi sporten giver plads til hyggeligt samvær på tværs nationaliteter, alder og køn.

Elektronisk tidtagning har også fundet vej til stranden. Alle blokarts bliver udstyret med transpondere, så omgange og omgangstider kan registreres nøjagtigt.

Løb varer 20 minutter

Et løb varer normalt 20 minutter og der afstikkes forskellige baner i løbet af weekenden. I modsætning til motorløb, har blokartere på samme måde som sejlbåde, store muligheder for selv at lægge kurs og taktik under løbet og derved udnytte vind og strandforhold optimalt.

En anden dejlig ting ved løbene er, at de nærmest er lydløse og at der selv ved høje hastigheder ikke produceres CO2.

Mesterskabene er bestemt noget for publikum og vi håber på mange tilskuere. Der er mulighed for at komme helt tæt på kørerne, der altid er flinke til at informere om vores sport. Det er selvsagt, at der under hele begivenheden vil være kommentatorer, der informerer om det der foregår på stranden.

Hvad er en blokart?
Blokarten, der blev opfundet i 1999 i New Zealand, er en lille trehjulet vogn, der drives frem over strand og land ved  hjælp af mast og sejl. Blokarten er smart konstrueret, den kan pakkes ned i en taske, der snildt kan lægges i bagagerummet på en bil, og det tager kun fem minutter at samle den.

Der er på verdensplan solgt mere end 15000 blokarts, og det største marked er Europa. Langs kysterne i Europa er der mange gode blokartsteder, og skulle der være isvinter, kan blokarten hurtigt laves til en issejler. Blokarten har håndstyring og kan køres af mennesker i alle aldre, lige så snart man kan cykle, kan man også køre blokart.

Det tager kun fem minutters instruktion, før man kan sejle helt på egen hånd. Blokarten er simpel og sikker, og det gør ikke noget, hvis man skulle vælte i den. Som familiesport er den ideel, der skal ingen tilpasning til, så både bedsteforældre og børnebørn kan have glæde af blokarten. 

Som strandsejler er blokarten ikke den hurtigste, men der er dog målt hastigheder på over 100 km i timen under perfekte forhold.

Radikale manøvre og vilde kapløb hører til blokarten, ligesom bare at rulle stille og lydløst over en strand. Blokarten kan køre på alle faste undergrunde - sålænge der er vind.

Tidsplan Blokart European Open 2015

Onsdag 13.05  : Pressedag, sponsordag, indskrivning, træning.

Torsdag 14.05  :  08:00 - 09:00 indskrivning
      10:30 - 16:00 løb

Fridag 15.05  :  09:30 - 16:00 løb
   
Lørdag 16.05  :  09:30 - 16:00 løb
      19:00 - ? aftenfest med fællesspisning og EM-party

Søndag 17.05  :   10:00 - 14:00 løb
       15:00 præmier og pokaler

 

<iframe allowfullscreen frameborder="0" src="https://www.youtube.com/embed/zXis7MANRO4" height="423" width="600"></iframe>
Motor
content-loader
content-loader
content-loader