Gå til hoved-indhold
Lystfiskeri
Børn, vand, båd og fisk > en livsgivende medicin!
Lystfiskeri
Lystfiskeri

Så er det nu - tag børnene med ud og sejle !

Fra ca. 5 års-alderen kan børnene begynde at håndtere fiskestangen.

Af Per & Jan Kreuz |

En Win-Win 

Alle forældre kender situationen: man er nødt til at sige nej til en god sejltur på grund af børnepasning og den kommer som regel når vejret er allerbedst, båden er gjort forårsklar og lungerne skriger på frisk luft.

Fra ca. 5 års-alderen kan børnene begynde at håndtere fiskestangen og netop nu, hvor hornfisken er dukket op langs de danske kyster er der gode muligheder for at få de gode og velsmagende fightere på krogen og samtidigt få en god sejloplevelse.

Der er masser af muligheder for at børnene kan aktiveres i mange timer. Fladfisk, torsk, makreller og hornfisk er åbenlyse børnevenlige arter med fangstgaranti fra båden. Hornfisk fanges bedst med et langt slankt blink, der slæbes efter båden – hastigheden må gerne være ca. 2-3 knob.

Hvis du ankrer op i en stille bugt eller en kyst med læ, så prøv at agne en enkeltkrog med et stykke sild, der hænger ca. 1-1,5 meter under et flåd. Vent derefter på at hornfisken hugger til og med raketfart trækker flådet igennem vandet.

Fisker du med blink kan du med fordel binde et stykke line på ca. 5 cm. mellem krog og blink, så kroges hornfisken bedre, når den slår efter blinket med sit lange næb.

En god herredyst

Selvom der ikke er børn ombord er fiskeri også en god mulighed for lidt adspredelse, evt. på herre-sejlturen. Når fiskestangen tages frem fra kahytten er der grundlag for en frisk konkurrence.

Taberen kan så vinde retten til at rense fiskene, eller til at stå for tilberedningen, hvis der er mulighed for dette ombord.

Friske fisk man selv har fanget og som nydes i det fri, er bare en nydelse man ikke må snyde sig selv for. Skal konkurrence-disciplinen skærpes yderligere er der ingen grænser for hvordan dette kan gøres, f.eks. i form af kreative præmier, officiel indkaldelse til årets hornfiskedyst eller andre sjove indslag der krydrer sejlturen og giver samtalestof til de lange vinteraftener.

Gode råd til børnefiskeriet

Gør det til en god oplevelse for børnene mere end en fisketur for far/mor – hyg med slik, varm kakao, krabbefiskeri  

Tag dem med under de rigtige vejrforhold og sørg for rigtig beklædning

På sommerdagene så sørg for at der er mulighed for skygge 

Vigtigt med afveksling på fisketuren, da børn har det med at miste tålmodigheden. Lad dem styre båden og fortæl om bøjer og andre skibe der passeres

Tag nogle billederne af fangsten til et godt minde og så børnene kan vise fangsten til venner og bekendte

Skiftetøj

Sikkerhed

Enhver fisketur, også med børn, skal være med sikkerheden i top. Udover de kendte normale sikkerhedsråd, syntes jeg der er flere ting der er værd at nævne, når børnene er med:

Redningsvest der bæres hele tiden er et must ved småbådsfiskeri 

Lær børnene at håndtere spidse kroge forsvarligt. Hvis de er med i båden så sørg for en spand, hvor forfang og andet godt lægges i når der er pause i fiskeriet. På den måde undgår man situationer, hvor kroge er placeret der hvor der siddes eller hvor der gribes for at holde fast under sejlads

Hvis bådfiskeri og du er alene med børnene, så lær børnene at sejle båden. På den måde kan man altid komme i land, hvis der sker noget med far/mor. Hvis det er større båd med elektrisk start af motoren, kan dette let udføres af barnet og de syntes tilmed det er sjovt at træne det.

Lær børnene at håndtere et opkald via mobilen, hvis i er på steder med få mennesker. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader