Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
- I er jo hamrende ligeglade med dem, der omkommer til søs, bare der er en god historie. Skam jer, lyder det til minbaad.dk fra Peter Ingham. Foto: Troels Lykke

Skam Jer at I hylder singlehandsejlads

Singlehandsejlads er i modstrid med vagtholdsbekendtgørelsen, som gælder alle skibe, skriver leder af sejlerskole Peter Ingham, der beskylder minbaad.dk for at levere Ekstrablads-journalistik.

 

Af Troels Lykke |

Minbaad.dk får kærligheden at føle i et læserbrev fra Peter Ingham, skoleleder på Ingham Sejlerskole i Humlebæk.

- Det er fantastisk, at et blad (minbaad.dk, red.), som brøster sig af at være fortaler for sikkerhed til søs, samtidigt laller rundt i euforisk gallop for at hylde singlehand sejlads!

- Det er ren Ekstrablads-journalistik, I lægger på bordet: Bare det sælger, så s.... være med alt andet!

- I er jo hamrende ligeglade med dem, der omkommer til søs, bare der er en god historie. Skam jer, siger Peter Ingham, skoleleder fra Ingham Sejlerskole i Humblebæk.

Derefter sendte undertegnet redaktør fra minbaad.dk følgende svar til Peter Ingham:

- Hej Peter, fatter ikke en meter af din kritik, vi skriver om singlehandsejlads, men minbaad.dk hylder det ikke specielt mere end andet.

Herefter svarer Peter Ingham:

- Singlehandsejlads er i modstrid med vagtholdsbekendtgørelsen, som gælder alle skibe, bl.a. i følgende tilfælde:

  - tæt trafikerede farvande

  - under nedsat sigt

  - om natten

  - ved så lang tids sejlads, at man ikke er fuldt årvågen.

Hvordan man kan skrive om disse sejladser uden at tage kraftig afstand fra dem, er ufatteligt, lyder det fra Peter Ingham.

Han sejler selv i i en ombygget 37’ fiskekutter i Skandinavien plus sejlads og undervisning i Kroatien og Grækenland. Han sejler også kapsejlads i en X-562 indimellem.

Hvad siger du. Har skolelederen ret i sin kritik om solosejlads og mener du at minbaad.dk burde tage afstand fra sejladsformen?

Motor
content-loader
content-loader
content-loader