Signe: Når livet om bord er godt - med en hammer

Nogle gange er livet om bord bare rigtig godt! Da Henrik og jeg forlod George Town i det sydlige Exumas, aftalte vi, at vi derfra ville tage den med ro, nyde livet og langsomt bevæge os nordpå.

Siden har vi dog taget den så meget med ro, at vi i sidste uge besluttede os for at tage den lidt mindre med ro, eftersom vores udvidede ferie i Bahamas er ved at være slut.

 Tiden går altid alt for hurtigt, når det er ved at være forbi! Men det har om ikke andet betydet, at vi har oplevet en masse i den forgange uge, da vi stort set har flyttet os hver dag, på nær et par dage hvor vi har ligget stille i en kold og nordlig vind, (hvilket medførte, at vi begge blev syge. Det står skidt til, når ens immunsystem ikke kan holde til, at temperaturen falder til under 25 grader).

Denne uges oplevelser har bl.a. taget os forbi Warderick Wells Cay, som er en del af Exumas’ land- og marinepark og et af mine favoritsteder i Exumas.

Øen er ubeboet på nær marineparkens ansatte, og du kan kun besøge øen fra vandsiden, der må være blandt de smukkeste steder i Bahamas.

Øen har flere blow holes, men det blæste ikke nok til, at vandet sprøjtede op fra klipperne. I stedet gik vi en tur på øen ad en sti, som endte i en lille strand, hvor vi badede.

Nord for Warderick Wells stoppede vi ved Shroud Cay, som også er en del af Exumas’ marinepark.

I gummibåden sejlede vi på tværs af øen i kanaler mellem mangroverne, og på Atlanterhavssiden af øen blev vi mødt af en hvid badestrand og turkist vand. Her var der nogen, der havde lavet en hængekøje af et gammelt fiskenet i skyggen af træerne, så der lå vi og slappede af, inden vi hoppede i havet.

Og alt det havde vi for os selv! Senere fandt vi en lille ø ved Norman’s Cay, hvor Henrik kravlede op i øens eneste palmetræ, for at få den sidste kokosnød ned.

Han åbnede den med en flækket konkylie, som vi fandt på stranden, og det var heldigvis det bedste kokosvand, jeg har smagt, eftersom seancen kostede Henrik en del skrammer.

Sidste stop i Exumas gjorde vi på Allens Cay, hvor vi besøgte de lokale leguaner. Det er åbenbart det eneste sted på kloden, hvor den type leguaner lever, og folk kommer i speedbåde fra Nassau for at se dem.

Leguanerne er vant til at blive fodret, så når man kommer i land med gummibåden, kommer de frem alle vegne fra. Vi måtte dog skuffe dem, da vi ikke havde noget med – og måske er det også en dårlig ide at fodre vilde dyr.

Bruger hammer til start af motor

Når livet byder på denne slags oplevelser, så er det skønt at være cruiser! Det har endda ikke (eller endnu ikke) taget modet fra os, at starter-relæet på motoren i denne uge er holdt op med at virke, så for at tænde motoren, skal Henrik skal slå på det med en hammer, mens jeg drejer nøglen.

Det er dog noget, der skal tilses, da den gør mere og mere modstand mod at starte, men det må blive i næste uge. I denne uge nyder vi, at livet om bord er godt!

Signe

En bahamansk leguan på Allens Cay.

Henrik kigger langt efter vandet på Warderick Wells Cay.

Henrik ved Allens Cay sammen med et par leguaner.

Henrik plukker palmens sidste kokosnød. Fotos: Signe Storr