Gå til hoved-indhold
Første stop i Abacos blev Lynyard Cay, hvor der på ankerpladsen var hele to både, der var mindre end vores. Det sker ikke tit. Foto: Signe StorrTur
Første stop i Abacos blev Lynyard Cay, hvor der på ankerpladsen var hele to både, der var mindre end vores. Det sker ikke tit. Foto: Signe Storr

Signe om elektronik: AIS er en stor sikkerhed

Vi krydsede ruterne for flere fragtskibe og krydstogtskibe, og vi kunne se, at de skiftede deres kurs en anelse, da de så os på AIS, blogger Signe Storr.

Af Signe Storr, Bahamas |

Vi har i denne uge flyttet os fra Exumas til Abacos, som er den nordligste øgruppe i Bahamas. Hvad vi troede ville blive en vindstille tur for motor, viste sig heldigvis at blive en skøn og nem tur for sejl. Det eneste problem, der opstod, hvilket vi opdagede få timer, inden vi nåede Abacos, var, at bommen pludselig ikke længere sad fast på masten. 

Åbenbart havde den skrue, der ikke burde kunne løsne sig, løsnet sig, og bommen var faldet af masten. Vi havde sejlene oppe, da vi opdagede det, men fik dem hurtigt ned. Henrik var dog så heldig at finde skruen på dæk efterfølgende, så da vi kom frem, kunne vi nemt sætte bommen på plads igen. Men det mindede Henrik om, at han hellere må se at få købt en ekstra skrue i reserve, inden vi skal sejle langt!

Stod på bunden 

Abacos er væsentlig mere beboet end Exumas og med den charmerende by Hope Town som vores favorit. Hope Town er et populært sted at besøge for cruisere, da byen ligger ud til et beskyttet bassin fyldt med bøjer. Hvert år er der mange cruisere, der sejler til Hope Town, og ligger der fra november til april uden at flytte sig derfra. 

Vi lagde os i stedet for anker uden for indsejlingen til byen, hvor der er lidt mere luft og plads. Vi var dog lidt for overmodige med dybderne og endte med at stå på bunden ved lavvande - hvilket vi kunne have sagt os selv, da kortet sagde 1,5 m – den samme dybde som vores køl. 

Det er almindelig kendt i Bahamas, at man ikke kan bruge sine Navionics kort, da de sjældent passer – eller i hvert fald ikke passer lige så godt som Garmin eller Explorer papirkort. Vi har Navionics på Henriks iPad og Garmin på min, og vi har, indtil vi kom til Bahamas, næsten udelukkende brugt Navionics, da kortet er mere detaljeret. Samtidig viser den i hvilken retning, man sejler. 

Dog har Garmin integreret det brugerorienterede program Active Captain, som viser ankerpladser og marinaer, som brugerne anmelder. Vi har længe brugt de to kort sideløbende, og det er først i Bahamas, at vi ikke bruger Navionics længere. Vi har også to Garmin kortplottere, men vi er begyndt primært at bruge vores iPads, både til planlægning, men også til at navigere ud fra på kortere ture. 

Svært at få nye kort 

Kortplotterne bruger vi dog altid på længere ture, som da vi sejlede fra Exumas til Abacos (omkring 100 sømil), og hvor vi også sejlede om natten. Vi har AIS, som er koblet op på vores kortplotter, samt en mand-over-bord AIS-alarm i vores redningsveste, som vi kun kan se på kortplotterne. 

Vi både sender og modtager AIS, hvilket vi er meget glade for. På turen fra Exumas til Abacos, krydsede vi ruterne for flere fragtskibe og krydstogtskibe, og vi kunne se, at de skiftede deres kurs en anelse, da de så os på AIS. Det er en stor sikkerhed, synes jeg. Vi har dog amerikanske venner, som bevidst ikke vil sende AIS, da de ikke vil, at nogen skal kunne se, hvor de er – men det er vist en amerikansk ting. 

Men vores kortplotteres dage er måske talte. Især hvis det står til Garmin. Kortplottene er ellers ikke meget mere end 10 år gamle, men vi har allerede problemer med at få nye kort til dem, da Garmin er gået væk fra at lave deres eget format og i stedet bruger SD kort. Allerede da vi forrige år skulle have kort til Nordamerika, måtte Henrik vride armen om på nogen hos Garmin, og da fik han at vide, at han ikke skulle forvente at få det igen. 

Så når vi næste år vil igennem Panama-kanalen og videre ud i Stillehavet, så kan det være, at det bliver med to iPads, hvis det ikke kan lykkes Henrik endnu en gang at overtale Garmin til at lave nye kort til os. Men den tid, den sorg. Hvilket også er tilfældet med den starter, vi har, som vi stadig må slå på for at få motoren startet. Jeg håber bare på meget tid, inden sorg. 

Signe

Hope Towns genkendelige fyrtårn. Foto: Signe Storr

Vernon har den ene af Hope Towns to købmandsforretninger, men som nu er til salg, da Vernon med sine 77 år er parat til at pensionere sig. Vernon er født og opvokset i Hope Town og er i sig selv interessant at besøge ud over hans ganske fortræffelige forretning. Foto: Signe Storr

Bommen sidder ikke længere fast på masten. Foto: Signe Storr

Charmerende små gader og huse i Hope Town. Foto: Signe Storr
Motor
content-loader
content-loader
content-loader