Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Det var et skib som dette, der ramte de tyske lystbåde.

Dansk havmøllefartøj rammer tyske lystbåde

Et dansk havmøllefartøj, Achiever, har forårsaget skader på flere tyske lystbåde. Fartøjet var på vej i havn i Barhöft nord for Stralsund i Tyskland, da det mistede styrekraft.

Af Troels Lykke |

Skibet fra Danmark kunne hverken vende eller slå bak og ramte to lystbåde. Skaderne løber op i cirka en halv million kroner, skriver Maritime Danmark.

Ifølge Landeswasserschutzpolizeiamt Mecklenburg-Vorpommern vædrede skibet to både i havnen i Barhöft på den tyske østersøkyst. Ingen personer kom til skade ved uheldet, der angiveligt skete på grund af en teknisk fejl på det danske skib.

De tyske myndigheder betegner fartøjet som et dansk specialskib. Det eneste danske fartøj i Barhöft er det mindre havmøllefartøj, Achiever, der vendte tilbage til havnen klokken cirka 17.15 i går, netop på det tidspunkt, hvor uheldet skete.

Fartøjetder var på vej tilbage til Barhöft efter en tur til havmølleparken Baltic 1 og 2, ramte først én lystbåd, som derefter blev presset ind i et andet fortøjet lystfartøj, der blev totalskadet. 

Achiever fik også skader ved kollisionen. Der menes at være skader for over 60.000 EUR alene på sejlbådene ifølge dpa. Det svarer til cirka 450.000 kroner.

Kilde: Landeswasserschutzpolizeiamt Mecklenburg-Vorpommern
Motor
content-loader
content-loader
content-loader