Gå til hoved-indhold
Der er bl.a. tilføjet en ekstra fyrkarakter: Al.Fl.WR for fyr med veksel-blink i ”Afmærkning af Danske Farvande". Foto: Troels LykkeKort Nyt
Der er bl.a. tilføjet en ekstra fyrkarakter: Al.Fl.WR for fyr med veksel-blink i ”Afmærkning af Danske Farvande". Foto: Troels Lykke

Klar besked om farvandsafmærkning

Bliv klogere på Søfartsstyrelsens publikation ”Afmærkning af Danske Farvande”.

Af Troels Lykke |

Benjamin Kristensen fra Korsør, leder af www.duelighed.dk forklarer til minbaad.dk.

Da jeg læste på internettet, at der var kommet en ny version af Søfartsstyrelsens publikation ”Afmærkning af Danske Farvande” begyndte jeg straks at nærstudere den nye udgave (9.) og sammenligne med indholdet i den gamle version (8.). 

Dels vil jeg gerne være godt orienteret om farvandsafmærkningen, når jeg plasker rundt i min Bianca 27, og dels er jeg ansvarlig for det faglige indhold i Duelighedsklubbens online-uddannelsesprogram på duelighed.dk

Umiddelbart fandt jeg ikke noget særligt nyt i den nye publikation, og spurgte derfor Christian Schubert, som sidder i EfS Redaktionen hos Søfartsstyrelsen.

Christians tilbagemelding lyder således: ” Der er ikke foretaget nogle ændringer i afmærkningsprincipperne for afmærkning af danske farvande mellem 8. og 9. udgave”.

Men de nok væsentligste 3 rettelser i den 9. udgave er:

- Offentliggjorte rettelser til 8. udgave (via rettelsesblad) er inkluderet i 9. udgave.

- Afmærkningsbekendtgørelsen er kommet i revideret udgave.

- Der er tilføjet en ekstra fyrkarakter: Al.Fl.WR for fyr med veksel-blink. Disse anvendes som natsignal på skydeområder, hvor dagsignalet er en kugle der hejses 1 time før skydningens start og indtil skydningens afslutning.

Håber dette kan bringe lidt opklaring til alle Jer, som går op i at have grundigt kendskab til farvandsafmærkningen og, ligesom jeg, forgæves har ledt efter ”det nye i det nye”!

Hent den 9. udgave af publikationen "Afmærkning af Danske Farvande" her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader