Signe: Frygten for rotter

Når du læser dette, er vi endelig kommet til Cuba. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde et WI-FI, så du må vente med at høre om Cuba til senere. I stedet har jeg valgt at fortælle om et meget mindre behageligt emne og et problem, som jeg aldrig håber, vi nogensinde får: Rotter om bord! 

Som sagt er det ikke os, der har fået rotter om bord (bank-under-bordet, 7-9-13), men da vi lå i marinaen i Coconut Grove syd for Miami, fandt vi ud af, at det var et ganske alment problem. 

Rotter var tilsyneladende så overbefolket i området, at de var begyndt at svømme ud på ankerpladsen. På kontoret, hvor vi sad og benyttede os af deres WI-FI, var der en bådejer, der sad og flagrede med en rottefælde, da han skulle hjem og fange en rotte.

Hans båd lå for en bøje, og han mente selv, at den var svømmet derud og havde kravlet om bord ad hans sugar scope bagende. (Vi glæder os over vores spidsgatter!) Han havde ellers lige fået en kæreste om bord, som han selv forklarede med: ”Jeg fik et toilet om bord, og så fik jeg en kæreste”. Men nu havde han altså også fået en rotte!

På samme tidspunkt på kontoret sad en dame, og hun kunne fortælle samme historie om at have en rotte ombord. De havde haft nogle venner, som i Coconut Grove havde fået en rotte ombord, som de forgæves havde forsøgt at bekæmpe. Sammen var de sejlet til Bimini og efter et par dage i en marina, opdagede de, at de havde fået en ubuden gæst, netop som vennernes mirakuløst var forsvundet. 

Kvindens mand havde i første omgang forsøgt at lægge et spor af kødboller fra båden og op på broen for at lokke den af båden. Næste morgen var kødbollerne væk, og de jublede og festede samme aften, ind til de dagen efter igen fandt spor af nye rotte-ekskrementer. 

Herefter gjorde de alt, hvad de kunne for at jage den væk: De lagde fælder ud og prøvede at stresse den ved at banke på skabe og bænke, men intet lykkedes. Til sidst forsøgte de sig med kødbolle-eksperimentet igen, men denne gang lagde de et længere spor op ad broen - og så forsvandt den! ”Jeg tror, vi var fulde i tre hele dage derefter, ” fortalte hun, og beskrev det, som det værste lavpunkt i hele deres crusing-liv.  

14 dage senere, i et kabinet ude foran i båden, hvori de havde ringbind med papirer og brugsanvisninger, fandt de rottens rede. Den havde flået det hele fra hinanden og havde endda gemt nogle af kødbollerne fra første gang. Jeg kan ikke ønske nok, at Capibara aldrig får besøg af en rotte!

Signe