Gå til hoved-indhold
Katja, tv. og Jena i Rio, hvor de tog OL-bronze 2016. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Katja, tv. og Jena i Rio, hvor de tog OL-bronze 2016. Nu skal de lære at tale jysk. Foto: Troels Lykke

OL-bronzevindere fortsætter i 49erFX - i Aarhus

49erFXerne Katja Salskov-Iversen og Jena Mai Hansen fortsætter mod OL i Tokyo i 2020 som mål. Jena er nu flyttet på Aarhus lystbådehavn med irsk kæreste.

Af Troels Lykke |

De vandt bronze i 49erFX-klassen ved OL i Rio sidste år. Men siden har de holdt pause for at fokusere på livet uden for vandet.

Nu har sejlerne Katja Salskov-Iversen og Jena Mai Hansen besluttet sig for at fortsætte karrieren. Med OL i Tokyo i 2020 som et sandsynligt endemål.

- Det er de færreste, der bare kan dedikere sig 100 procent til en fireårig plan, men det er helt klart det, der ligger for enden af den lange gang, siger Katja Salskov-Iversen til Ritzau.

Siden OL er hun begyndt at læse til ingeniør på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.

Bor på havnen i Aarhus Ø

Ifølge Jena Mai-Hansens facebook-side så er hun nu flyttet til Aarhus Ø med sin irske 49er-kæreste Ryan Seaton, kunne minbaad.dk se i går.

Så har den blonde rorsmand få hundrede meter til sin 49erFX. Om Katja flytter med ved vi desværre ikke.

Begge 49erFXere sejler for Yachtklubben Furesøen og Hellerup Sejlklub.

Først efter eksaminerne til sommer begynder Katja Salskov-Iversen og Jena Mai Hansen, der også studerer, at sejle igen.

Til august venter VM i Portugal, hvor duoen ikke forventer en topplacering. Den skal til gengæld gerne komme, når der næste år er VM i Aarhus.

Første mål er VM i 2018 i Aarhus

- Vi får brug for at sætte mål for at motivere os selv. Vi når ingen steder uden delmål, når der er så lang tid til OL.

- Så vores første store mål er VM i 2018 (i Aarhus, red.). Når vi når dertil, må vi se, om vi stadig tror på det, siger Katja Salskov-Iversen.

Hun og Jena Mai Hansen vandt sidste forår efter et tæt opløb den interne danske udtagelse op til OL i Rio. Duoen vandt foran Anne Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen, der har vundet både sølv og bronze ved VM.

Kilde: dr.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader