Gå til hoved-indhold
Cranchi XT 36 kommer med en crusingfart på enten 22 eller 24 knob, alt afhængig af motorvalget. Foto: PR-fotoStore både
Cranchi XT 36 kommer med en crusingfart på enten 22 eller 24 knob, alt afhængig af motorvalget. Foto: PR-foto

Ny Cranchi XT 36 - trawler og sportscruiser

Den nyeste Cranchi kombinerer rationaliteten fra en trawler med spændingen fra en sportscruiser. En båd med en livlig performance og plads under dæk.

Af Sara Sulkjær |

Italienske Cranchi præsenterer nu deres seneste model til 2017/2018-sæsonen, Cranchi XT 36. Den 38 fod eller 12 meter lange båd kan sejle op til 30/32 knob med de to Volvo Penta D4-motorer på enten 260 eller 300 hk. 

- Skroget sikrer bemærkelsesværdige tophastigheder, og pladsen ombord opvejer langt over, hvad pladsen normalt er på en cruiser i samme størrelse, forklarer Martin Rasmussen fra ShipShape, der er dansk forhandler af Cranchi. 

Flere layouts

Både over og under dæk er der da også mulighed for afslapning i fine omgivelser, hvor særligt pladsen under dæk i høj grad er dedikeret til køjepladser. Her er det muligt at bestille båden i to forskellige layouts. 

Enten kan den kommende ejer vælge en udgave med to kahytter samt to badeværelser eller en udgave, hvor det ene toilet er erstattet af endnu en kahyt. 

Dermed kan hele familien være ombord, samtidig med at der også er gjort plads til et køkken og lignende nødvendigt inventar. 

Stor platform

Også i cockpittet er der masser af plads, hvor en vindskærm sørger for læ til sejlerne ombord. Det sker vel at mærke uden at koste hverken det naturlige lys eller udsigt.

På det forreste dæk er der desuden mulighed for solbadning på de varme sommerdage, ligesom en stor badeplatform forenkler adgangen til vandet. 

Ombord er den 8,5 ton tunge båd godkendt til at medbringe 12 personer, så der er altså rig mulighed for at udnytte den gode plads. 

Premiere til januar

Båden har verdenspremiere på bådmessen i Düsseldorf til januar, men allerede på Yachting Cannes Festival 2017 d. 12-17. september kan man se omfattende materiale af båden.

Leveret til Rungsted Havn kan den nye Cranchi fås fra 2.950.000 kr. inkl. moms 

 

Båden fås i to forskellige layouts. Foto: PR-foto

Motor
content-loader
content-loader
content-loader