Fakta: En 12 Meter er 19-21 meter lang
De langkølede udgaver af 12 Meterne regnes for et af sejlsportens fornemste og mest elegant formgivne lystfartøjer. Der er bygget cirka 170 styk. Se video med Vanity.
De første 12 Metere blev konstrueret i 1907. Fra midten af firserne blev de også bygget i glasfiber og enkelte er i aluminium.
Der er bygget ca. 170 12 Metere. Omkring halvdelen af dem eksisterer stadig.
12 Meterne sejlede i den legendariske Americas Cup fra 1958-1987.
Blandt de kendeste 12 Meter-konstruktører er Sparkman & Stephens, Alfred Mylne, William Fife III, Charles Nicholson, Henry Rasmussen og Johan Anker.
Historisk er 12 Meternes måleregler ændret flere gange.
Reglerne sætter rammer for fx sejlareal, dybgang, længde overalt, længde i vandlinje mm. Når disse og andre tal puttes ind i formlen for båden, skal de give 12.
Hovedmål for en 12 Meter kan være: Ca. 20 meter lang overalt, 12 meter i vandlinje, 3,5 meter bred, dybgang 2,75 meter, sejlareal ca. 175 kvm. Men der er plads til variationer. Moderne køltyper er fx også tilladt.
Fem i Danmark
I Danmark har vi fem hjemmehørende 12 Metere. De fire er af den klasssiske type - langkølet og bygget i træ: Vanity V, Kiwi Magic, Thea, Vim og Siesta. De fire sidstnævnte opbevares i denne vinter i Flensborg.
Oplev 12 Meterne på vandet til sommer: 26.-28. juni til forstævne i Dyvig på Als før Sterling Cup i de følgende dage i Glücksborg ved Flensborg Fjord.