Gå til hoved-indhold
Vinderbåden Team Storm II. Foto: Peter Dan Petersen.Kort Nyt
Vinderbåden Team Storm II. Foto: Peter Dan Petersen.

Drama til DM i Fladfisk

Nichlas Iversen, Charlottenlund, vandt den individuelle DM-titel i fladfisk. Team Stormen, Charlottenlund, genvandt titlen for bedste team. Stævnet sluttede dramatisk.

Af Maria Ravn Jürgensen |

I weekenden deltog 150 både med 400 mand ombord ved DM i fladfisk. Det var ottende gang stævnet blev afholdt fra Onsevig Havn i Nordvestlolland.

Deltagerne kom fra 80 forskellige postnumre i Danmark.

Fascinerende flot start

Lørdag morgen kvart over otte gik starten. De cirka 300 tilskuere på land fik sig et flot syn, da de 150 både gassede op for at nå de bedste fiskepladser først.

Bådene blev i løbet af kort tid spredt over hele Langelandsbæltet, Storebælt og Smålandsfarvandet.

Laveste antal fisk i mange år

Lørdag morgen bød på blæsevejr, men da starten gik havde vinden lagt sig. I løbet af formiddagen begyndte regnen.

Søndag startede med svag vind, som tog til over frokost. Bådene begyndte at komme tidligere ind. Vejret satte da også sit præg på antallet af fangede fisk.

Lørdag meldte alle både om tilsammen ca. 3200 fisk, søndag blev det til ca. 900 fisk. Hovedparten af fiskene blev sat ud igen.

I alt blev der fanget ca. 4100 fisk, hvilket er det laveste tal i mange år for DM i fladfisk.

Pighvar på to et halvt kilo

Til stævnet fiskes efter fire fiskearter: ising, rødspætte, skrubbe og pighvar.

Vinderfisken der gav førstepræmien og DM titlen til Nichlas Iversen var en pighvar med en vægt på 2503 g. Sølv gik til Jørgen Als fra Greve, og bronze til Thomas Stoffer fra Hasle.

Teamkonkurrencen og titlen som Danske mestre gik til sidste års guldvindere, Team Stormen fra Charlottenlund. Holdet består af Nichlas Iversen, John Iversen og Paw Meinertsen.

Andenpladsen gik til TeamBJ biler fra Greve, med Jørgen Als og Jimmy Jensen. Tredjepladsen gik til sidste års sølvvindere TeamGnavpot med Thomas Stoffer og Thomas Pedersen.

Dramatisk afslutning

Ved konkurrencens afslutning manglede der imidlertid en båd og tre deltagere. De kunne ikke lokaliseres, og præmieoverrækkelsen blev indstillet, og en eftersøgning sat igang af stævneledelsen.

Søværnets Operative Kommando blev tilkaldt, da det var konstateret, at de ikke befandt sig i det område på havet, som de havde oplyst.

To og en halv time senere kunne præmieoverrækkelsen gennemføres, da der var modtaget information om, at de tre nødstedte var reddet og i god behold.

 

Vindere af individuel. Foto: Peter Dan Petersen.

Vindere af Teamkonkurrencen. Foto: Peter Dan Petersen.

Største fisk - en pighvar på 2503 g. Foto: Peter Dan Petersen.

Starten søndag morgen. Foto: Peter Dan Petersen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader