Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
De farligste folk på havet er de ubevidst inkompetente, mener duelighedsklubbens formand.

Kan du bestå duelighedsprøven - tag testen her

For at sejlerskoleelever kan kontrollere om det kvalitative niveau af deres sejlerskole stiller Duelighedsklubben nu en test til rådighed. Kan du bestå?

 

Af Troels Lykke |

Benjamin Kristensen fra www.duelighed.dk skriver i læserbrev.

Sund eller usund konkurrence?

Efter at Søfartsstyrelsen har kastet håndklædet i ringen, har Danmarks Fritidssejler Union og Dansk Sejlunion taget fat på at udarbejde hver sine duelighedsprøver for fritidssejlere.

Nu bliver det drøn-spændende om der bliver en sund konkurrence mellem de forskellige duelighedsprøver, eller om en konkurrence på pris og kvalitet ender ligesom det plejer, med nogle billige, men også værdiløse discountprøver.

Det må vi "sejlerfolket" holde et vågent øje med

For at sejlerskoleelever kan kontrollere om det kvalitative niveau deres sejlerskole udfolder sig på er "seriøst" eller "discount", stiller Duelighedsklubben kvit og frit en test til rådighed på hjemmesiden duelighed.dk, som knivskarpt skiller fårene fra bukkene. 

Skulle det vise sig, at du er blevet lokket til at tage en discountprøve, er det vigtigt at du bliver bevidst om det, så du ikke går rundt og tror at du er søsikker, uden at være det. De farligste folk på havet er de ubevidst inkompetente.

Hvis du klarer testen uden problemer, vil jeg opfordre dig til at sende en mail til din sejlerskole med en stor smiley og tak for god uddannelse. En god flaske rødvin til din underviser vil også være en passende anerkendelse.

Er testen derimod for svær for dig, selv om du har fået undervisning til den teoretiske del af duelighedsprøven, er du måske blevet taget ved r....

Duelighedsbeviset er ikke et "Ha´det sjovt i vandkanten" bevis.

Op til 24 meter

Søfartsstyrelsens duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere giver ret til at fungere som styrmand i fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover, navigatør i søgående fritidsfartøjer op til 24 meter, ved fart i Nordsøen og Den engelske Kanal samt fart på De Britiske Øer, Irland, Norge og Færøerne.

En styrmand forestår et vagthold på broen på et skib. Det vil sige, at styrmanden følger den planlagte rute for skibet, dog under hensyntagen til de internationale søvejsregler samt til førerens stående ordrer, altså instrukser fra skibets fører (skipper/kaptajn) og desuden under opfyldelse af den danske vagtholdsbekendtgørelse. I love og regler kaldes funktionen da også "vagthavende navigatør".

Duelighedsklubbens test skal fastslå, om du på din sejlerskole har opnået det nødvendige teoretiske niveau for at kunne fungere sikkerhedsmæssigt forsvarligt, dels som skipper i mindre fritidsfartøjer og dels som styrmand i større fritidsfartøjer, f.eks. en skonnert, og om du er kompetent til at varetage sikkerheden for eget fartøj og personer om bord under hensyntagen til omgivelserne.

Testen er ikke for vanskelig og ikke for nem

Duelighedsklubbens har bedt den af Søfartsstyrelsen bemyndigede censor Bent Larsen, Nyborg (som i øvrigt er headhuntet af DFU som tilsynsførende med DFUs censorkorps) om at gennemgå testen et par gange, og han udtaler at sværhedsgraden i testen, efter hans mangeårige erfaring med sejlads, undervisning og duelighedsprøver, ligger på et middel-niveau. 

Hvis Bent Larsens bedømmelse af testens sværhedsgrad giver et fingerpeg om det niveau DFU vil anlægge ved fremtidens fritidssejlerprøver, er vil jeg råbe HURRA HURRA HURRA, og bede til Kong Neptun om, at DS kan følge med på dette niveau.

Testprogrammet tager fat i hele pensum til den teoretiske del af Søfartsstyrelsens duelighedsprøve for fritidssejlere ... hverken mere eller mindre. I Duelighedsklubben springer vi ikke over, hvor gærdet er lavest.

Hver gang du starter en test forfra, hentes spørgsmålene tilfældigt fra en "opgavebank" med over 1000 spørgsmål fra pensum, sorteret i fagtemaer, således at chancen for, at du får den samme test to gange er ca. 1:100 000 000 000.

Glade sejlerhilsner :-)

Benjamin Kristensen, bestyrelsesformand

Motor
content-loader
content-loader
content-loader