Gå til hoved-indhold
Her er ikke meget båd tilbage. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts AvisKort Nyt
Her er ikke meget båd tilbage. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis

Både til 30 mio. i fare efter brand i bådehal

Lystbåde er hele dagen blevet kørt ud af hallen i Rudkøbing, hvor ilden fredag morgen fik fat i en båd.

Af Sara Sulkjær |

10-15 både befandt sig i Rudkøbing Havnesmedies bådehal, da Fyns Politi fredag morgen kl. 06.10 modtog brandanmeldelsen. Det skriver Fyens.dk.

Indtil nu er der kun oplysninger om en enkelt båd, som ilden skulle have taget fat i tidligt fredag morgen. Bådene, som har en samlet værdi af omkring 30 millioner, er da også blevet kørt ud af hallens port hele dagen for at undgå yderligere skader. 

For selvom branden efter et par timer var under kontrol, var der endnu fare for, at ilden ville vandre yderligere i tagkonstruktionen. 

Frygteligt for bådejerne

Foruden brandmænd, politi og nysgerrige brandturister har også flere bådejere fundet vej til hallen på Rudkøbing Havn: 

- Det er frygteligt. Det er ens drømme, og vi har lagt mange timer i den de sidste 20 år. Vi har lavet dæk, malet, lakeret, skiftet motor og skruetøj. Alt. You name it. Det er vores pensionsopsparing, og vi får aldrig sådan en igen, fortæller Marianne Thoby, ejer af en Swan fra 1970, til Fyens.dk. 

Det er endnu usikkert, hvordan branden er opstået. 

Kilde: Fyens.dk

Se X-Yacht blive kørt ud af hallen herunder samt Fyens.dk's billedgalleri her.  

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/s7Nh1CKYjuU" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
Motor
content-loader
content-loader
content-loader