Gå til hoved-indhold
Yachten er i øjeblikket udbudt til salg til en pris, der i amerikanske dollars svarer til næsten 40 mio. danske kroner. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis, SøsidenKort Nyt
Yachten er i øjeblikket udbudt til salg til en pris, der i amerikanske dollars svarer til næsten 40 mio. danske kroner. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis, Søsiden

Lystyacht i Svendborg har vinkælder til 500 flasker

Luksuriøst opdagelsesskib fra Cayman Islands gjorde fast ved Maritimt Center i Svendborg.

Af Søren Stidsholt Nielsen, Fyns Amts Avis, Søsiden |

Hvis du har 40 mio. kroner liggende løst i foret, kan de veksles til en lystyacht, der fredag lå langs kaj i Svendborg.

Det eksklusive fartøj kom fra farvandet ved Als og gjorde fast på honnørkajen ud for Maritimt Center.

Lystfartøjet af typen explorer yacht er i følge hækpartiet hjemmehørende i George Town i det caribiske skattely-paradis Cayman Islands. Det omkring 30 meter lange og otte meter brede, mørkegrønne og hvide stålskib bærer navnet Impetus.

Det skriver fyens.dk

Til salg for 40 mio. kr.

Yachten er i øjeblikket udbudt til salg til en pris, der i amerikanske dollars svarer til næsten 40 mio. danske kroner. For det beløb får køberen en yacht udstyret på royalt niveau.

Salgsbureauet oplyser i materialet, at Impetus blev skræddersyet til en meget bevidst ejer. Motor-yachten kaldes det bedste eksempel på en 95 fods Inace Explorer bygget til dato.

Inace-værftets kunde havde en krævende designspecifikation med omfattende brugerdefinerede detaljer i layout og opbevaring.

De er blevet fulgt i samråd med den internationalt kendte yacht-designer Michael Kirschstein fra England. Kun udstyr og systemer af højeste kvalitet blev brugt i hele fartøjet, fastslår bureauet All Ocean Yachts baseret i Fort Lauderdale i Florida og San Diego i Californien.

Da lystyachten blev leveret fra det brasilianske værft Inace i 2005, var den genstand for en større artikel i et eksklusivt bådmagasin. Dengang fortalte yachtens ejer, der foretrækker anonymitet, at der er køleskabe og isterningmaskiner på alle bådens dæk:

- Så behøver man ikke at bekymre sig om, hvor man skal gå hen for at få sig en kold drink, sagde han til magasinet Showboat.com.

Øverst oppe ligger flybridgen. Den byder blandt andet på et havudsigts-badekar med varmt vand, en gas-grill, en fuldt ekviperet bar og hvad der skal bruges til komfortabel navigation af båden deroppe.

Rundet Kap Horn

Den aktuelle Svendborg-gæst har været vidt omkring. Impetus har rundet Kap Horn, sejlet i isfyldt farvand ved Alaska og krydset - som nu - Atlanten adskillige gange. Brændstofbeholdningen rækker til omkring 4000 sømil. Det rækker til mere end et Atlanterhavs-kryds.

Impetus er ikke nogen sprinter. Fremdriften klares af to styk Caterpaillar-diesel på i alt små 900 hk. Det giver en fart på op til 14 knob.

Om bord er der foruden ejere og mandskab plads til at byde otte gæster på medsejlads i fire eksklusive kabiner.

- Vinkælderen om bord ...? Her er der plads til 500 flasker ..

Motor
content-loader
content-loader
content-loader