Gå til hoved-indhold
Flydedokken med kurs mod Svendborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts AvisHavne
Flydedokken med kurs mod Svendborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis

Svendborgs skyline har skiftet profil - ny flydedok

Flydedokken fra Marstal Værft er flyttet til sin nye base på Frederiksøen i Svendborg. Undervejs måtte bugserslæbet gøre holdt for at ramme de rette strømforhold.

Af Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis |

Lørdag ved middagstid skiftede Svendborgs skyline profil. Tre store kraner monteret på en flydedok ændrede markant kigget ud over havnen og byen. Med andre ord: Marstals Værfts flydedok er ankommet til sin fremtidige placering på Frederiksøen.

Bugseringen afgik fra Marstal fredag ved middagstid. Sejladsen forløb planmæssigt syd om Bagenkop og gennem Langelandsbælt og rundt Hou mod Svendborgsund.

Ophold ved Thurø

Midt på aftenen - omtrent ud for Spodsbjerg - mødte slæbet Maersk Lines Tripple E-kæmpe Marstal Mærsk sydgående mod Gdansk. Det var Marstal Mærsk - dengang verdens største containerskib - der i 2014 tog en afstikker ind i bugten mellem Langeland og Ærø som en hilsen til den jubilerende skipperby.

Undervejs lørdag morgen måtte bugser-slæbet med flydedokken gøre et ophold ud for Grasten på Thurø for at afvente de rette strømforhold i Svendborgsund.

Til slæbet var hyret Svendborg-rederiet West Coast Towings Ronja. Den trak dokken fremad, mens Petersen & Sørensens Motorværksteds egen Malou holdt igen agterude.

Direktør ved styregrejerne 

Slæbet var desuden ledsaget af bl. a. værftets fartøj Othello. I et mindre bugserfartøj fra Persen & Sørensen stod direktør Cai Larsen selv ved styregrejerne, mens den for fuld propel trykkede stævnen mod dokkens side.

Den nu tidligere Marstal-dok bygget i Lübeck i 1937 placeres mellem værftets nuværende store flydedok og kajen over mod beddingen på Frederiksøen.

Se flere billeder af bugseringen her

Kilde: Fyens.dk

Motor

Sydkoreanere vil bygge verdens største yacht på imponerende 750 fod

Over to fodboldbaner kan placeres på megayachten, der får casino og teatre til dens 52 gæster. Topfarten lyder på 25 knob, men holdes farten på 20 knob, kan yachten sejle 10.000 sømil.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken