Søfartsstyrelsen: Sejlerne må selv tage ansvar for valg af navigationsmetoder

Benjamin Kristensen, der er formand for bestyrelsen i Duelighedsklubben, har spurgt Søfartsstyrelsen om de danske regler for brug af papirsøkort og elektroniske kort. Jakob Bang, der er nautisk inspektør i Søfartsstyrelsens afdeling for Maritim regulering og jura, svarer således:

”Omkring anvendelsen af søkort så er det således, at for fritidsfartøjer under 24 meter i længde, og som ikke anvendes til udlejning, er der ikke udstyrskrav til søkort om bord. Der er i stedet krav til, at skibsføreren følger procedurerne i blandt andet vagtholdsbestemmelserne, om at planlægge og kontrollere sejladsen. Dette vil i praksis betyde anvendelsen af søkort. 

Det er førerens ansvar at vurdere, om det udstyr som et elektronisk søkort vises på, er godt nok, og dermed relevant og tilstrækkeligt for den forestående rejse. Desuden skal han vurdere, om der er behov for backup i form af f.eks. et papirsøkort. I sidste ende vil det kunne være en domstolsafgørelse, om førerens vurdering har været korrekt. […]

Det er Søfartsstyrelsens vurdering, at hvis et elektronisk søkortsystem har en tilstrækkelig kvalitet, og anvendes med opdaterede søkort baseret på officielle data, da kan dette anses som sidestillet med anvendelsen af officielle opdaterede papirsøkort. 

Når typen og konstruktionen af et lille fartøj, f.eks. jolle, kajak og sejlbrætter medfører, at det ikke er praktisk muligt at medtage søkort og nautiske publikationer, da må føreren have tilstrækkeligt kendskab til området for den planlagte sejlads og alle lokale farer, regler og efterretninger, således at den planlagte rejse kan gennemføres med tilstrækkelig sikkerhed, herunder for den øvrige skibsfart.

Vurderingen og afgørelsen af, hvad der er relevant og tilstrækkeligt for den forestående rejses udførelse i henhold til søfartsreguleringen, ligger således også her hos føreren. Det betyder i praksis, at hvis føreren har sejlet fra A til B et større antal gange og vurderer, at han er bekendt med alle navigatoriske forhold, sejladsregler samt efterretninger på denne rejse, da er bekendtgørelsen om vagthold overholdt.

Der findes ikke i Danmark eller fra EU vedtagene minimums-standarder for elektroniske søkortsystemer til fritidsfartøjer. Hvis man vælger at anvende et elektronisk søkortsystem om bord, da vil det være skibsførerens ansvar, at systemet har en kvalitet der modsvarer informationerne i de officielle opdaterede papirsøkort. […]

Ovennævnte praksis er gældende ved sejlads i danske farvande. For sejlads i udenlandske farvande, må skibsføreren undersøge de lokale regler om anvendelsen af elektroniske søkort i fritidsfartøjer.”

(Citat slut fra Søfartsstyrelsen, små udeladelser og fremhævelser foretaget).

Jeg synes, at det er fint svar, som Søfartsstyrelsen giver. Helt i en dansk ånd, hvor ikke alt søges reguleret. Det overlades til sejleren at vurdere, om udstyret er tilstrækkeligt. Strammere og detaljerede regler ønsker vi normalt ikke, hverken fra danske eller f.eks. EU-myndigheder. Regler gør os uselvstændige, får os til at tænke i regeltekstens krav (og hvordan man kan undslippe dem), ikke i virkelighedens krav.

Men nogle gange vil vi (nogle af os) gerne have regler - hvis vi føler os usikre og ikke tør tage ansvar og derfor ønsker noget at læne os op ad. Eller vi synes, at der er nogle andre, måske et mindretal, men nok ikke os selv, der gerne skal styres med stramme regler.

Men jeg har svært ved at se, at sejlerne ikke tør tage ansvar på navigationsområdet (det handler jo også om eget liv), eller at der et uansvarligt mindretal mht. navigation. Der er kort sagt ikke noget regelbehov og styringbehov på dette område. Lad os bruge tiden, herunder Søfartsstyrelsens tid, på noget andet.

Skulle vi endelig få et regelsæt for området, så garanterer jeg, at det så også er galt. Enten som helhed eller i enkelte bestemmelser. Det kan man så diskutere og håne til evighed. Ligesom EU's regler for krumme agurker og lakridspiber.

Man kan i den forbindelse tænke på, hvor rædselsfuldt detaljeret et regelsæt ville blive. Hvis man sejler i en ”jolle” behøver man ikke noget med. Men hvad er en jolle, juridisk set? Sejler man over en lille fjord, som man tit har sejlet på, så behøver man ikke et søkort. Men hvad er ”tit”? Hvis man sejler aftenkapsejlads, så … Kan man bruge et system på en mobiltelefon eller en pc? Hvor stor skal skærmen minimum være? Skal den være vandtæt eller blot stænksikker? Osv. Osv. 

(Slut på Bøjes kommentar).

Jeg skriver det følgende med frygt for at virke som en sur gammel mand, men det må jeg leve med: Svaret fra Søfartsstyrelsen er, at man fritager fritidsfartøjer under 24 meter fra udstyrskravene i "Meddelelser B - Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v." regel 19, som fastslår, at alle skibe uanset størrelse skal have ENTEN kompas + papirsøkort ELLER et hundedyrt ECDIS-navigationsudstyr som primære navigationsmidler. 

En fritidsskipper kan herefter frit vælge det navigationssystem, han eller hun finder sikkert til den konkrete sejltur, men hvis der sker en søulykke, som følge af usikker navigation, og hvis fartøjet ikke er udstyret med ECDIS-anerkendt navigationudstyr jf. regel 19, skal fritidsskipperen bevise i byretten, at han eller hun har fulgt procedurerne i Vagtholdsbekendtgørelsen, netop ved at dokumentere overfor dommeren, at det anvendte navigationssystem har en kvalitet, der modsvarer kravene i regel 19.

Jeg ser en fremtid for mig, hvor advokaterne kommer til at tjene endnu flere penge på bådfolket, og forsikringsselskaberne slipper for at dække en masse grundstødninger o.lign.

Lige nu sejler bådsfolket altså rundt i en rets- og søsikkerhedsmæssig tåge, og vejen ud bliver, i min optik, at enten skal vi igennem en masse byretsdomme for at få defineret en håndgribelig sikker praksis, eller også sørger fritidssejlernes politiske organisationer for, at der fastlægges retsvirkende minimums-standarder for elektroniske navigationssystemer til fritidsfartøjer i Danmark eller EU.

Indtil vi slipper ud af dette limbo og får fastlagt retssikre standarder, vil jeg anse det for klogt, at vi fritidssejlere, hvor det er praktisk muligt, konsekvent anvender kompas og trykte søkort på sejlturen som backup til GPS/søkortplotteren. 

(Slut på Benjamins kommentar)

Herefter er spørgsmålet overladt til læserne. Skriv hvad I mener om sagen.