Gå til hoved-indhold
borgmester Jacob Bundsgaard mødtes her til formiddag med Adm. direktør for Hempel, Henrik Andersen, for at underskrive den officielle titelsponsoraftale.Kapsejlads
Borgmester Jacob Bundsgaard, th., mødtes her til formiddag med Adm. direktør for Hempel, Henrik Andersen, for at underskrive den officielle titelsponsoraftale.

Jubel i Aarhus: Hempel støtter VM 2018

VM i sejlsport får nu globale Hempel som titelsponsor, og dermed bliver den officielle titel på næste års VM: ”Hempel Sailing World Championships Aarhus Denmark 2018”.

Af Troels Lykke |

Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard, der er formand for præsidiet bag næste års VM i sejlsport, er meget tilfreds med indgåelse af en titelsponsoraftale, der sender et klart signal om eventens internationale perspektiv:

 ”Hempel er en global virksomhed med engagement i mere end 80 lande. Titelsponsoratet understreger, at VM 2018 ikke blot er det største enkeltstående sportsevent i Aarhus nogensinde, men også blandt de største internationale sejlsportsevents til dato. Signalværdien i titelsponsoratet ligger således utrolig godt i tråd med Aarhus’ ambitioner og positionering som international event- og sejlsportsby”.

Rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Rabih Azad-Ahmad siger:

”VM i sejlsport oplever en fantastisk medvind. Med titelsponsoratet er vi nået et stort skridt videre i forhold til at skabe den største maritime folkefest i Danmark nogensinde. Jeg glæder mig til i 2018 at byde de mange besøgende velkommen til et arrangement i verdensklasse ”

4 mio. kroner

Ambitionerne er store, når organisationen bag VM i sejlsport Aarhus 2018 sætter kurs mod det, der forventes at blive en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. De ambitioner kan Hempel med et sponsorat på 4 mio. kr. og et kommende engagement som eventens titelsponsor nu være med til at indfri.

”I Hempel er vi stolte over at være titelsponsor for denne enestående sejlsportsevent. Hempel er en af Danmarks mest globale virksomheder med rødder i det maritime. Intet er mere naturligt end, at vi støtter et arrangement, hvor op mod 1.500 af verdens bedste sejlere fra mere end 100 nationer mødes og konkurrerer. I Hempel vægter vi samarbejde og high performance højt. Det afspejler sig i vores forretningsstrategi Journey to Excellence, hvor vi er på en rejse mod at blive excellente præcis som verdens bedste sejlere og deres teams. Vi ser samtidig arrangementet som en god mulighed for at vise omverdenen, hvad Hempel står for. Ikke mindst vores værdier”, udtaler CEO for Hempel, Henrik Andersen.

Innovativ partner

VM Chef Klaus Natorp er ligeledes glad for aftalen og optimistisk i forhold til den retning det samlede projekt udvikler sig:

”Det er meget glædeligt, at vi her godt et år inden VM, allerede er nået i mål med indgåelse af en titelsponsoraftale, og alt tegner godt i forhold til det fremtidige samarbejde med Hempel. Hempel er en ambitiøs og innovativ partner med stort engagement i netop sejlsportsmiljøet. Således har partnerne bag VM og Hempel på mange områder sammenfaldende værdier og en fælles interesse i at bringe ny energi til sejlsporten og skabe en event i verdensklasse”.

Mere info om VM: www.aarhus2018.com

VM-chef for sejladsen, økonom Klaus Natorp, havde det store smil fremme, da minbaad.dk mødte ham. - Med Hempels donation er vi tæt på at have finansieringen på plads, budgettet for VM lyder på 43 mio. kroner, siger Natorp, der har otte ansatte i sin organisation på Dokk1 i Aarhus. Foto: Troels Lykke

Motor
content-loader
content-loader
content-loader