Gå til hoved-indhold
I 2013 blev afgiften på kaskoforsikringen forhøjet med 34 %, hvilket fik flere sejlere til at nedskrive bådens værdi. Forståeligt, men det kan dog senere få konsekvenser, hvis uheldet rammer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts AvisKort Nyt
I 2013 blev afgiften på kaskoforsikringen forhøjet med 34 %, hvilket fik flere sejlere til at nedskrive bådens værdi. Forståeligt, men det kan dog senere få konsekvenser, hvis uheldet rammer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis

Hvad koster en forsikring med kasko? - Vi tjekker priserne

Opstår en større skade på båden, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at være bådejer, med mindre man har en kaskoforsikring. Minbaad.dk undersøger priserne hos seks selskaber.

Af Sara Sulkjær |

Tyveri, hærværk og brand. Farerne er mange, når bådene overvintrer på land de næste måneder.  

Det fik 15 sejlere at føle på nærmeste hold, da hallen i Rudkøbing, hvor deres både stod vinteropbevaret, i januar brød i brand. Flere af bådene fik efterfølgende dommen 'teknisk totalforlis'. De var ganske enkelt så ødelagte, at der ikke var et økonomisk incitatement for at reparere bådene.

For bådejere uden kaskoforsikring blev det ikke blot et farvel til deres højt værdsatte både. Også deres private økonomi fik alvorlige brandsår under flammernes hærgen, da de uden en kaskoforsikring selv måtte punge ud for omkostningerne til reparation og eventuel bortskaffelse.

Under 4000 kr. for ældre sejlbåd 

Inden båden sættes på land, kan det derfor være en overvejelse værd at anskaffe sig en kaskoforsikring, der året igennem dækker ulykker på båden. Ikke blot i havn, men altså også hvis båden opbevares i en vinterhal til billige penge, som minbaad.dk  forleden kunne berette om

I en rundspørge hos flere danske forsikringsselskaber har minbaad.dk derfor fundet prisen for kaskoforsikring af en 30-fods Albin Ballad fra 1977. I det opstillede bådeksempel ligger en Volvo Penta-dieselmotor fra 1997 med 18 hk. 

Den fiktive ejer har intet duelighedsbevis, men har til gengæld sejlet i 15 år, og anvender udelukkende båden til privat brug i danske farvande.

I perioden fra 15. oktober til 15. april står båden i en vinterhal, og det vurderes, at båden skal forsikres til 110.000,00 kr. 

Med udgangspunkt i ovenstående eksempel fremlagde de seks forsikringsselskaber følgende priser: 

Codan (inkl. ansvarsforsikring): 3.279,00 kr. 

ETU Forsikring (inkl. ansvarsforsikring og retshjælp, selvrisiko på 5.137): 3.294,34 kr.

If Skadeforsikring (selvrisiko på 2000): 3.450,00 kr. 

Pantaenius (inkl. retshjælpsdækning, selvrisiko på 2000): 3.639,00 kr. 

Topdanmark (inkl. ansvarsforsikring, selvrisiko på 1500): 3.758,00 kr.*

First (inkl. ansvarsforsikring, selvrisiko på 2000): 3.822,00 kr.**

* Gælder hvis forsikringstager er under 50 år. Er han over, er prisen 3.529,00 kr. 

** Er du medlem af Dansk Sejlunion, koster forsikringen blot 3.618,00 kr. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader