Gå til hoved-indhold
MOB-alarmen Sea-Tags er både enkel og yderst anvendelig i nødsituationer. Foto: WatskiUdstyr
MOB-alarmen Sea-Tags er både enkel og yderst anvendelig i nødsituationer. Foto: Watski

Smart MOB-alarm udformet som armbånd

Det orange Sea-Tags aktiveres, når armbåndet bliver vådt, eller når Bluetooth-signalet afbrydes. MOB-alarmen behøver derfor ikke netværksforbindelse.

Af Sara Sulkjær |

Med en mand over bord(MOB)-alarm om håndleddet stiger chancen for redning markant, hvis du eller et andet besætningsmedlem falder overbord. 

Sea-Tags er et eksempel på en sådan alarm, der sågar har vundet den prestigefyldte pris DAME Award for Sikkerhed på den internationale sejlsportsmesse i Amsterdam i 2016. 

Sender signal til smartphone

Alarmen er via bluetooth koblet til smartphones i båden, hvortil der afgives en alarm, hvis bluetooth-signalet afbrydes.

Et signal, der ligeledes afbrydes, når armbåndet kommer mere end 10 cm under vandet eller ved afstande på omkring 100 meter fra båden.

Her vil telefonens display vise MOB-position samt tid, mens bådens virkelige position og displayet ligeledes kan afgive pejling og afstand til MOB-positionen i realtid.

Uden net

Dette sker helt uden brug af en netværksforbindelse: 

- Idet telefonen og Sea-Tags taler sammen ved hjælp af Bluetooth og GPS-signal, er netværks-dækning ikke påkrævet, understreger Watski, forhandler af MOB-alarmen.

MOB-armbåndet er i øjeblikket på tilbud og kan derfor købes fra 695,00 kr. hos Watski her

Se mere om Sea-Tags i filmen herunder: 

<iframe src="https://www.youtube.com/embed/NN1Y-ghiygA?ecver=2" width="600" height="423" frameborder="0" style="position:absolute; width:100%; height:100%; left:0" allowfullscreen></iframe>

Motor
content-loader
content-loader
content-loader