Gå til hoved-indhold
Udstyr
Travel 1103C motor fra Torqeedo er nu kraftigere og endnu mere stille, men stadig nem at håndtere. PR-foto

Nyheder fra tyske Torqeedo med mere batterikraft

Torqeedo lithiumbatterierne fra BMWs elbiler til marinemarkedet har 30 procent mere kapacitet i samme kabinet, fortæller Solbaaden.dk i Aarhus. Læs også om nye el-motorer.

Af Troels Lykke |

Der sker noget hele tiden med tyske Torqeedo, der rammer ind i tidsånden, hvor man gerne vil udvikle elektriske kraftværker, der kan hamle op med benzin og dieseldrevne motorer.

- Torqeedo udvikler hele tiden på deres motorer, batterier og tilbehør med det formål at give renere, sikrere, lettere og mere bæredygtige løsninger til elektrisk sejlsport, siger Henry Thomsen fra firmaet Solbaaden APS i Aarhus, der sælger og servicerer Torqeedos produkter.

- Hvert år har Torqeedo præsenteret banebrydende nyheder indenfor hele deres produkt-program fra kajak-motorer til maritime kraftværker, fortsætter Henry Thomsen, der fra 2019 kataloget fremhæver følgende: 

Ultralight med ny montering

I den voksende sport med kajakfiskeri leverer Torqeedo's Ultralight-modeller branchens førende kraft, rækkevidde, lysstyrke og intelligens.

I 2019 præsenteress Ultralight 403 A med et nyt monteringsbeslag, der gør installationen nemmere og giver flere funktioner til styring og transport. Fx bliver motoriseret, håndfri kajakfiskeri bliver endnu mere bekvemt.

Ultralight 403 A med et nyt monteringsbeslag, der gør installationen nemmere og giver flere funktioner til styring og transport. PR-foto

Ny Travel 1103

Torqeedo's Travel motorer er helt suverænt det bedst sælgende produkt i sortimentet med deres indbyggede lithium-batteri og god fremdrift til både op til 1,5 t.

Travel-motorerne erstatter benzin-påhængsmotorer op til 3-4 HK, og i 2019 tilføjer Torqeedo et nyt medlem til familien: Travel 1103 C.

Udover en 10% forøgelse af effekten, byder den på en væsentlig teknisk ændring, nemlig direkte træk uden gear. Det resulterer i et endnu lavere lydniveau end i de eksisterende modeller.

Cruise 10.0 med rorpind

Storebroderen i den populære Cruise-serie af påhængsmotorer har hidtil kun været tilgængelig i remotestyret version.

Men efterspørgslen på en version styret med rorpind efterkommes nu, så denne kraftfulde motor til RIB-både, hurtige joller og tunge arbejdsbåde nu fås med rorpind, hvor gas og display er integreret.

100 kW Deep Blue

Torqeedo's Deep Blue produktserie tilbyder de mest kraftfulde elmotorsystemer fra industriel forskning, udvikling og produktion. Hidtil er 50 kW den maksimale tilgængelige effekt fra en enkelt Deep Blue-motor.

Twin installationer kunne levere en systemkraft på op til 100 kW. I 2019 lancerer Torqeedo en ny Deep Blue 100 kW motorer. Twin installationer kan nu give op til 200 kW strøm i et fuldt integreret drivsystem.

Motorerne fås i to versioner: en version med lav omdrejningstal for deplacementbåde og en high-speed version til planende både. 

30 procent mere batterikapacitet

I 2017 tilpassede Torqeedo lithiumbatterierne fra BMWs elbiler til marinemarkedet. Kun to år senere lancerer virksomheden et opgraderet batteri med højere kapacitet: det nye Deep Blue 40 kWh batteri.

De har 30 procent mere kapacitet i samme kabinet og en energitæthed på 144 Wh per kg.

Denne 30% stigning i energi og energitæthed bliver nu også implementeret i Torqeedo's 24 V batterier. Baseret på den nye kapacitet får 24 V-batteriet et nyt navn: Power 24-3500, med en imponerende energitæthed på 138 Wh per kg.

Torqeedos samlede produkt-katalog for 2019 kan findes på solbaaden.dk. Prislister udkommer senere i december.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader